Udebanekompleksets endeligt – Hvad kan Brøndby gøre?

18. juli, klokken 14:42 af Preben Juhlin

I dette sidste afsnit af udebanekompleksets historie skuer vi fremad. Vi har spurgt sportspsykolog Kim Møller Larsen (se mere på www.sportspsykolog.dk) om, hvad der kan gøres. Kim Møller Larsen har erfaring med sportspsykologisk behandling af mere end 2000 sportsudøvere.

Resumé

I de foregående fire afsnit om udebanekompleksets historie er konklusionen, at udebanekompleksets opståen faldt sammen med kvalifikationskampen til Champions League på udebane mod Ajax og den efterfølgende superligakamp mod AGF. I de to kampe forekom der flere traumatiske hændelser (tab af kontrol, skadeshelvede m.v) end der normalt gør i en halvsæson. Pointen er, at det selvfølgelig ikke er disse to kampe, der spøger i baghovederne på spillerne i dag, men at trænerteamet Laudrup/Faxe ikke samlede spillerne op efter disse to skuffelser. Heller ikke de efterfølgende præstationer på udebane blev kædet sammen med de mentale blokeringer, som Ajax- og AGF kampene affødte. I følge Møller Larsen er der ikke fagligt belæg for at tale om, at traumatiske sportsbegivenheder kan sætte sig på den beskrevne måde. Han kan omvendt heller ikke komme med en faglig acceptabel redegørelse for, hvordan det kan gå til, at Brøndby kan gå fra at være ligaens bedste udehold til det næstdårligste på kun to år.

Hverken Rene Meulensteen eller Tom Køhlert har accepteret pressens udlægninger om et udebanekompleks, men det er heller ikke helt gennemskueligt, hvad de har tænkt om de mange dårlige præstationer udover den naturlige skuffelse og frustration, der er kommet til udtryk. Efter Silkeborg-kampen i sidste sæson gav Tom Køhlert udtryk for manglende forståelse for, hvordan nederlaget blev en kendsgerning på Brøndbys hjemmeside:

- Jeg ved ikke, om det sidder i hovedet på spillerne. Målene kommer ud af ingenting.

Han slutter af med at sige, at sæsonens mange skuffelser på udebane ikke vil få nogen effekt i sæsonen 2007/2008, da “det bliver en væsentlig anderledes trup, der starter op efter ferien”.

En sportspsykologs anbefalinger

Det er det manglende fokus på de mentale blokeringer på udebane fra den sportslige ledelses side, der er hovedskurken, mener Kim Møller Larsen. Holdet kan – som Allan Nielsen gjorde det i en kamp mod FC København i 1996 – male håret blåt, kronrage sig eller lave andre gimmicks i et forsøg på at booste selvtilliden inden næste kamp på udebane. Men taber holdet alligevel, står spillerne der med blåt hår… Skulle holdet alligevel vinde, er det i følge Møller Larsen bare et spørgsmål om tid, før næste udebanenederlag vil sætte sig på psyken igen. Han kalder disse tiltag for ‘lappeløsninger’ og foreslår en helt anden model. Møller Larsen siger:

- For det første vil jeg forvente fra ledelsen og trænerteamet omkring holdet (…), at der nu fokuseres positivt på næste sæsons udebanekampe. Det skal ske ved at der trækkes en linie i sandet, og det siges højt, at nu er sket sket, og så må vi kigge på det vi kan gøre noget ved, nemlig vores indstilling og motivation og viden omkring hver enkelt, så vi kan begynde at vinde på udebane.

- Det er dog vigtigt her, ikke at glemme det ualmindelige positive der er sket for Brøndby, nemlig at det er et fantastisk hjemmestærkt hold!! Dette ville jeg gøre ved, at stille alle omkring holdet de samme spørgsmål, som så ville være:
1. Hvordan kan vi komme af med vores udebanekompleks?
2. Hvilke ideer og tanker gør du dig omkring løsninger?
3. Hvad kan du gøre for at vi vinder næste udekamp?

- Når disse spørgsmål er besvaret af alle omkring holdet, både af træner og ledelsesmedlemmer, skulle der være et godt arbejdsgrundlag for at lave om på lige netop det problem, uden at det vil få indflydelse på den gode hjemmebanestatistik. Jeg vil derfor arbejde ud fra de svar der er modtaget, og derigennem udarbejde den sportspsykologiske træningsplan, for alle omkring holdet.

På mit spørgsmål om, hvorvidt en sådan massiv indsats andre steder end på træningsbanen vækker modstand hos sportsudøvere, siger psykologen:

- Når fortroligheden har indfundet sig, er den første barriere væk. Sportsudøveren kommer hurtigt til at forstå, at det udelukkende er sportspsykologens opgave at finde de psykiske ressourcer i fællesskabet og ikke behandle den enkelte udøvers personlige problemer.

Afslutning med bøn

Tom Køhlert har forstærket spillertruppen som lovet. De nye spillere har naturligvis ikke den samme mentale ballast som andre spillere. Det kan være med til at styrke holdet mentalt på udebane. Men der er stadig et arbejde med at integrere disse spillere i klubben, og her er ingen garanti for succes. At mentalt arbejde hjælper har klubben nylige erfaringer med:

- Kasper Lorentzen er netop vendt tilbage efter halvandet år med tre alvorlige skader. Per Bjerregaard tilbød ham en sportspsykolog, og resultatet kan læses her, hvor den uheldige spiller ligefrem siger, at skaden har gavnet ham.

- Da spillerstrejken truede sammenholdet i truppen i sæsonen 2004/2005, indkaldte den daværende sportslige ledelse eksperter udefra til at løse konflikterne. Tre uger senere udraderede Brøndby FCK i Parken.

- Da Brøndby underpræsterede på udebane i efteråret 2006 efter hver international kamp, satte Michael Laudrup fokus på problemet i forhold til spillertruppen med den konsekvens, at holdet vandt den svære udekamp mod OB fire dage efter den voldsomme nedspilning i Moskva.

Der er mange gevinster at hente ved at fokusere på indersiden af spillernes hoveder. Brøndby har vist vilje til at forbedre lægestaben til de fysiske skader. Ledelsen accepterer og foreslår individuel behandling af spillere, så selv et skadeshelvede kan fremstå som gavnligt. Næste skridt i professionaliseringen af holdet kunne være at finde en model for mental træning, der vil passe Brøndbys profil. På den måde kan selv to års udebanekompleks med tiden blive til gavn for holdet.

God sæson !

1 Kommentar