Det var et frygtindgydende Brøndby-mandskab, der tog hul på efterårssæsonen. BT havde kåret holdet til mesterskabsfavoritter og tendensen fra mesterskabssæsonen fortsatte: øst – vest – i Danmark bedst. Al modstand blev fejet til side både i den hjemlige liga og i de første kvalifikationskampe til Champions League. 6 sejre ud af 6 mulige var status før første kamp mod Ajax på Vilfort Park.

På udebane er det en fornøjelse for Brøndby-fans at se den modenhed, hvormed holdet spiller. I ligaen blev Esbjerg besejret på trods af et hurtigt føringsmål til Esbjerg og i kampen om at komme videre til 3. og sidste runde i kvalifikationsspillet til Champions League mødte Brøndby Dinamo Tiblisi, som blev besejret med 2-0 efter en dominerende indsats, hvor sejren var adskillige mål for lille ifølge alle danske medier.

Begyndelsen til enden – kampen mod Ajax i Amsterdam

Hvis spiren til udebanekomplekset blev sået i hovedet på spillerne i Ajax’s egen hule, er der intet at sige til det. Kravet var på forhånd klart efter 2-2 hjemme: Vind eller spil uafgjort 3-3. Og på en fantastisk første halvleg så det ud til at lykkedes. Ajax tilspillede sig ingen chancer på grund af en ultra stærk defensiv og i modsatte ende var især Johan Elmander kilde til evig uro og det var da også svenskeren der afsluttede et fremragende kontraløb kort før pausen med en forløsende scoring.

I anden halvleg skete det pludselig. Ud af ingenting udlignede Ajax. Bolden havde passeret feltet, men alligevel lykkedes det for unge Ryan Babel at udligne. Så kunne værterne lukrere på Brøndbys forsøg på at hente det nødvendige andet mål og resten er historie: 3-1 og farvel til Champions League og goddag til hverdagen i SAS-ligaen og den mindre prestigefyldte UEFA-cup.
Efter kampen rapporterede Berlingske Tidende om flere spilleres mentale tilstand: Skuffelse, bitterhed og selvransagelse var de ord som Martin Retov, Caspar Ankergren og Morten Skoubo benyttede. Retov uddybede med, at de faktisk forberedte sig i pausen på den udligning, der viste sig at slå bunden ud af holdet. Megen efterfølgende debat i medierne drejede sig om hvorvidt holdet kunne rejse sig ovenpå skuffelsen. Det kunne holdet i hvert fald ikke i den følgende kamp i Aarhus. Og det var i mere end en forstand.

’Brøndby hjem på krykker’

Den efterfølgende AGF-kamp efterlod Brøndby med et totalskadet forsvar, hvor især Thomas Rytter og Per Nielsen blev hårdt ramt. Det var ikke så meget selve nederlaget, men mere den underlige apati, der var på holdet. Træner Laudrup talte om en bekymrende tendens efter internationale opgaver, hvor holdet underpræsterede. Marcus Lantz mente ikke, at det var tilfældet og tilføjede derefter – selvmodsigende ? – Det [den dårlige præstation red.] skal vi lære af, så det ikke sker igen næste gang. Lærdommen blev væk i yderligere 2 kampe (3-1 Viborg og 3-0 Aab) i dette efterår og i dag står AGF-kampen som den første af en lang række apatiske forestillinger på udebane i det jyske og senere i resten af landet.

Efter Viborg-nederlaget midt i september kaldte Politikens Rasmus Bech Brøndbys stime i Jylland for ‘Brøndbys jyske mareridt’, men Michael Laudrup vil på ingen måde sammenligne kampene i Jylland med hinanden. I Viborg havde holdet været uheldigt og hjemmeholdet tilsvarende heldigt.
Efter Aalborg-kampen gentog han bekymringen ved, at holdet for fjerde gang var gået ned efter en europæisk kamp og gav også sin indstilling til mental træning til kende ’Det er op til spillerne at finde den rigtige koncentration fremover’
Hvorvidt denne opsang hjalp, kan man kun gisne om, men Brøndby var meget overbevisende i resten af efterårssæsonen. Opgaverne i Europa blev efterfulgt af sejre – på udebane endda. Og det selvom kampen mod Lokomotiv Moskva indeholdt samme chok som i Ajax-kampen: I løbet af 4 minutter blev en 2-0-føring konverteret til 2-3 og selvtillid plus kontrol konverteret til afmagt og chok.

Status over halvsæsonen

På en måde var der ingen krise at spore efter afslutningen på efterårssæsonen. Holdet opnåede en imponerende pointhøst med 45 point og kun tre nederlag. Derudover var den europæiske indsats godkendt, så der stod ikke krise på menuen. Ganske vist havde FC København klaret sig 4 point bedre, men den forskel var ingenting i forhold til tidligere sæsoner, hvor både syv, ni og ti points forspring blev sat over styr.

Men der var ridser i lakken: Efter mareridtet i Amsterdam og Moskva sporedes apati på udebane, når holdet var kommet bagud. Alle fodboldspillets fraser blev brugt af spillere og trænere til at forklare nederlagene. Michael Laudrup satte efter nederlaget i Aalborg – fjerde dårlige præstation efter en europæisk kamp – fokus på præstationerne i ligaen efter europæiske kampe. Og det lignede mental styrke da holdet overvandt chokket i Moskva med en sejr i Odense. Men måske var det netop trænerfokus, der var med til at genrejse holdet mentalt.

I forårssæsonen var det i hvert fald tydeligt, at udebanen var blevet farligt territorium og der var ingen europæiske kampe at læne sig op ad i genskabelsen af mental styrke.

Læs næste afsnit i historien om udebanekomplekset ‘I den jyske muld’. Kommer snart på 90min.dk