Optakt: Fleksibilitet eller forvirring?

10. november, klokken 9:39 af Karsten Partov

Efteråret er ved at synge på sidste vers, og de seneste seks kampe har for både Brøndby og Horsens vedkommende givet 11 points til kontoen. Brøndby spillede ikke champagnefodbold mod Lyngby, men hentede en meget vigtig 3-0 sejr, der betyder, at man kan kalde sig for midterhold. Horsens til gengæld kan med en vis ret benævne sig tophold, efter at holdet klarede uafgjort hjemme mod FC Midtjylland. Efter 15 runder er den gule fare blot 3 point fra førstepladsen, hvilket for et år siden ville have været helt uhørt.

- Der er altså en grund til, at de ligger nr. 4.

Ordene stammer fra FCM-angriber Frank Kristensen efter sidste weekends 1-1 kamp i Horsens, og de giver et godt billede af, at Horsens, på trods af deres fine placering i årets turnering, stadig bliver anset for at være et lille hold. Når man spiller ude mod rækkens nr. 4 skal man normalt ikke undskylde, at det kun blev til 1 point. Men hvorfor er Horsens så blevet så gode?

Middelmådig defensiv

Deres defensiv består – stadig – af en kasseret AGF-spiller, som den største profil og ellers mere eller mindre ukendte navne. Og selvom den har fungeret relativt fornuftigt, også i denne sæson, er Horsens ikke længere det 0-0 hold, det har været kendt som de seneste par år. Med 19 indkasserede mål er deres forsvar kun rækkens 6. bedste (med Brøndby tre mål efter), altså middel. Blot tre gange ud af de foreløbig 15 spillede kampe har østjyderne holdt modstanderen fra eget mål.

Til gengæld er holdet blevet markant bedre til at hente sejre på et enkelt mål, frem for at nøjes med et enkelt point. Faktisk er den fortjente 4-2 sejr i sæsonens første opgør med Brøndby hidtil eneste gang, hvor den gule fare har vundet med mere end et mål. Hovedpersonerne i den kamp var de hurtige angribere, Lawan og Marcena, der stod for i alt tre af målene. De har begge lavet fire mål, og har en væsentlig andel i, at modstanderne ikke kan undervurdere Horsens-offensiven og derfor må holde ekstra fokus på egen defensiv, frem for at bruge kræfterne på kompromisløst angrebsspil. Holdets topscorer er dog den dygtige mellemrumsspiller, Henrik H. Hansen, der har lavet 6 mål.

Lyst til at angribe

Kent Nielsens mandskab spiller i en meget konsekvent 4-4-2 opstilling og bruger Hansen i både det etablerede angrebsspil til at finde plads mellem modstanderens kæder og ikke mindst i kontrafasen, hvor han ikke bare kan slå de skarpe afleveringer, men også er dygtig til at løbe med som 2. bølge. At Horsens som udgangspunkt formentlig vil forsøge at spille kompakt på Brøndby Stadion, skal ikke lede en til at tro, at de ikke også gerne vil spille oppe omkring hjemmeholdets felt.

AC Horsens, mulig opstilling:

Søren Jochumsen
Per Gade – Kenneth Emil Petersen – Mads Rieper – Martin Halle
Anders Nøhr – Janus Drachmann – Henrik H. Hansen – Thomas Kortegaard
Gilberto Macena – Rawez Lawan

4-3-3 eller 4-4-2?

Spillemæssigt var sidste søndags sejr over Lyngby måske ikke det store sus, men det er de færreste Brøndby-fans, der i denne tid beklager sig over 3-0-sejre. Hvordan de så er bragt i hus. Og sejren var trods alt fortjent, og viste da også, at Brøndby-holdet, hvis ikke entydigt spillemæssigt, så i hvert fald mentalt er ved at være ovenpå igen. Taktisk er det dog stadig svært som udenforstående at finde den røde tråd.

Sejren i Viborg blev sikret ikke mindst som følge af brugen af 2 fuldblodsangribere, også i størstedelen af de 45 minutter i undertal, hvorimod den velspillede pokalkamp mod OB blev vundet med en klassisk 4-3-3. I kampen mod Lyngby så det skidt ud i første halvleg med 4-3-3, og det blev markant bedre i anden, hvor Madsen blev rykket op ved siden af Duncan, og Williams blev taget ud til fordel for den i den sammenligning mere robuste og teknisk dygtige Lorentzen.

Få muligheder i forsvaret

Det er på denne måde svært, for ikke at sige umuligt, at pege på, hvad Brøndbys faste system er. Men det er måske en fordel? Dog kun så længe at det ikke også forvirrer spillerne. Mod Horsens er tre stamspillere ude. Per Nielsen burde allerede havde meldt fra til sidste weekends kamp og bliver, som i den, erstattet af Jacob Berthelsen. Ericsson er ude med en fodskade og Holmén er i karantæne. Rytter er stadig udenfor truppen, hvor eneste reelle forsvarsreserve er unge Daniel Wass.

Overfor en kompakt 4-4-2 er det ikke svært at forestille sig, at Køhlert gerne vil have en hurtig, udfordrende spiller på mindst en af kanterne. Williams, der ellers har gjort det godt på de seneste, var ikke overbevisende mod Lyngby, og Tobias Mikkelsen kan få chancen fra start. I angrebet kan Peter Madsen lægge sig op ved siden af Duncan, men Køhlert kan også, hvis han vil sikre sig herredømmet over midtbanen fra start, placere ham på den offensive midt i et 4-3-3-system. 90min.dk forventer dog, at udgangspunktet vil være en fleksibel 4-4-2.

Brøndby IF, mulig opstilling:

Stephan Andersen
Morten Rasmussen – Jacob Berthelsen – Mark Howard – Thomas Rasmussen
Tobias Mikkelsen – Martin Retov – Stefan Gislason – Kasper Lorentzen
Peter Madsen – Morten Duncan Rasmussen

Efter en periode med gode resultater kan man nok se frem til mange tilskuere til den sidste kamp på Brøndby Stadion i 2007. I hvert fald hvis vejret arter sig bare en smule. Over 15.000 til sidste weekends bundkamp mod Lyngby var i hvert fald imponerende. Nu ser de fleste igen opad i tabellen, og Mark Howards udtalelser til Tipsbladet, om at top 3 ikke er umuligt, er nok et håb mange bærer diskret rundt på. Ruben Bagger takker af i pausen, og han er omgivet af to spændende halvlege, som forhåbentligt kan få den spirende optimisme på Vestegnen til at folde sig endnu mere ud.

Fakta

Dommer: Henrik Priegel (5 kampe og 19 gule kort i SAS Ligaen 2007/08 – seneste kamp 30. sep.)
Linjedommere: Martin Wulff og Lars Hummelgaard
4. dommer: Lars Muusmann

Klubbernes indbyrdes liga-opgør i Brøndby:
27.05.07: BIF 2-0 ACH; 10.132 tilskuere
05.08.06: BIF 3-0 ACH; 12.146
02.10.05: BIF 4-1 ACH; 15.058
Ialt: BIF 9-1 ACH; gn.snit: 12.445 tilskuere

2 Kommentarer