Viagra online

Leder: Tale er sølv; men…

Dunacn flyvende. Foto: Per Kjærbye / Royal League
Normalt bifalder vi på 90min.dk, når folk fortæller sandheden; men nogle gange er alle bedst tjent med, at man – uden at lyve – undlader at fortælle hele sandheden.

Efter den famøse landskamp 2. juni i Parken mod Sverige kunne man i Politiken læse følgende udtalelse fra Jesper Grønkjær:

- Provokationer bliver en stadig større del af spillet…Fodbold er mit arbejde, jeg er ansat til at vinde kampe og mesterskaber, og derfor udnytter jeg også alle de muligheder, kampen giver mig. Når jeg skubber til en spiller håber jeg, han reagerer voldsommere – og hvis jeg ved, at en spiller har en advarsel, så vil jeg udnytte det og søge nærkontakt med ham og provokere ham til at lave frispark…Det gælder om at bruge kampens muligheder.

Ingen på 90min.dk er et øjeblik i tvivl om, at det rent faktisk forholder sig sådan i samtlige kampe på et vist niveau, og at ovenstående hos mange spillere er mere reglen end undtagelsen; men er det virkelig nødvendigt at underholde hele familien Danmark med det? Specielt når man hedder Jesper Grønkjær.

Som angrebsstjerne i landets med afstand mest profilerede klub og mangeårig profil på det danske landshold har Grønkjær et stort ansvar som rollemodel – rollemodel for hele landets fodboldungdom – og med udtalelser som ovenstående er han sig ikke dette ansvar bevidst. Hvad enten han vil det eller ej, så er Grønkjær med sin gøren og laden en kraftig inspiration for drenge og piger rundt omkring på landets fodboldbaner, og med disse udtalelser giver han udtryk for, at det er helt acceptabelt at snyde og provokere. Er det dét, vi gerne vil lære de kommende generationer af fodboldspillere? På 90min.dk er vi ikke i tvivl – det vil vi så absolut ikke.

De værste forseelser – udover direkte vold naturligvis – der kan foregå på en fodboldbane, er forsøg på snyd. Det hverken kan eller bør forsvares på nogen som helst måde, men bør istedet straffes hårdt, og her har de enkelte klubber, de nationale forbund og de internationale organisationer et stort ansvar at leve op til. For det første bør man give dommerne redskaberne til at skride hårdere ind overfor snyderi, og for det andet bør man efterfølgende straffe tilfælde af snyd, som dommerne ikke har opdaget – og straffe det hårdt. Og sidst, men ikke mindst, bør klubberne være sig sit ansvar bevidst og selv skride ind overfor snydere i egne rækker, hvis de af en eller anden grund ikke er blevet opdaget, hverken af dommere eller TV-kameraer.

På samme måde bør provokatører straffes (mindst) lige så hårdt som den provokerede. Og med Christian Poulsens hjerneblødning i frisk erindring er det forstemmende, at man efterfølgende kan se en nærmest grinende Rosenberg prale med, at han da også havde provokeret Poulsen til at slå ham i maven. Her bør både UEFA såvel som det svenske fodboldforbund skride ind med et antal karantændedage til den ellers dygtige svensker; men det sker næppe.

Udtalelser som disse fra Rosenberg og ovenstående fra Grønkjær viser med al ønskelig tydelighed, at provokationer og forsøg på snyd desværre er blevet en mere eller mindre accepteret del af den moderne fodbold, og får man ikke vendt den udvikling, kan denne skriverkarl godt være bange for, at fodbolden er ved at grave sin egen grav – snyd og provokationer kan gå hen og blive for fodbolden, hvad doping har været for cykelsporten.

Udover hårde straffe (der vil have en god signalværdi) er det nødvendigt med opdragelse af de unge spillere rundt omkring for at komme dette uvæsen til livs, og det er naturligvis en stor opgave for trænere og ledere rundt omkring i de forskellige klubber, men så sandelig også for alle de store stjerner, som de unge mennesker ser op til og beundrer. Det er her Jesper Grønkjær går helt galt i byen med sine udtalelser citeret i Politiken – i stedet for at fortælle sandheden burde han have holdt sin kæft. Og så skulle han måske lige huske på, at han med sine forsøg på at tirre og provokere sin modstander var en væsentlig årsag til, at Danmark ikke kom til sidste sommers VM-fest i Tyskland.

2 Kommentarer

2 kommentarer til “Leder: Tale er sølv; men…”

  1. A-John siger:


    I har helt ret, og det er en god leder I har skrevet. Desværre tror jeg, at I er en kende for naive, for i mange tilfælde får man ikke fx. frispark uden en vis mængde skuespil; hvis man bliver sparket ned, skal man nogle gange falde før der bliver dømt frispark. Vi bliver nok nødt til at erkende, at man i rampelyset, og som modtager af klækkelige gager, gør det man skal, og nogle gange lidt til, i forsøget på at udføre sit job bedst muligt. Men I har en god og klar pointe i, at man sagtens kunne og burde sætte straframmerne op for disse snyderier, ikke mindst når det i dag er muligt at fange så meget af det på TV, og gennemse det efterfølgende.
    Vedr. Duncan som I har potrætteret, så kan jeg ikke forstå, at ingen kan se at han rent faktisk blev ramt meget hårdt på sin højre arm, det fremgår tydeligt, prøv at gense episoden og giv ham lidt kredit – hvis ikke vi har tillid til ham, ja, så ved jeg ikke hvem vi skal fæste vor tillid til.

  2. Sydjyden siger:


    En rigtig god leder, som talt ud af mit hjerte. Men jeg ville ønske, at Jesper Grønkjær også læste den, og tog den til sig. Desværre er hans “arbejde” nok ikke at læse om fodbold, og hvad dertil hører.
    Og vi er mange der udmærket ved, at JG er ude på at provokere, og måske spille lidt skuespil også.

Smid en kommentar

Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.