Leder: Personlig stolthed skal redde klubben

23. august, klokken 14:18 af Henrik Andersen

Ugens ledere i landets aviser er ved at snuble over hinanden i mere eller mindre velmenende råd om hvordan Brøndby IF kommer ud af den værste krise i klubbens historie. Det samme er diverse fanfora og sandheden ligger uden tvivl et sted derude. I stedet for at spekulere for meget i bagklogskab, årsager og løsninger, vil 90min.dk derimod hæfte sig ved to mangler i klubben for tiden; hjerteblod og stolthed.

- Jeg har ligget søvnløs det meste af natten og kun fået tre timers søvn. Sådan lød beskeden på en SMS et redaktionsmedlem modtog søndag formiddag fra en af hans venner fra de tidlige år på Brøndby Stadion. Ordlyden var rammende. Kogt ind til benet handler det om, at han, du, jeg og tusindvis af andre bløder mere over krisen, end de fleste af spillerne på banen. I et par dage forblev det en mantra, manges argument for at være tosset på spillerne. Jeg bløder mere for det her, end de 11 på banen! Men sådan er det nu og vil altid være det. Spillere, trænere og ledere vil komme og gå, men fansene er stadig de samme.

Ledelsens mekanisme mangler på banen

Nu er Brøndby IF en speciel størrelse og at påstå, at trænere og ledere ikke bløder for tiden vil være en underdrivelse af dimensioner og også et faktum, som mange nye fans bør tænke over, når de gør krav på den ene eller andens afgang. De fleste på ledelsesgangen har været med omkring klubben længere tid, end den gennemsnitlige FAXE tribune tilhænger og den mekanisme, der holder Per Bjerregaard, Tom Køhlert og andre oppe er hjerteblod og stolthed. De vil ikke skride, når deres klub allermest har brug for de to ingredienser. De vil ikke forlade klubben, mens den er på vej ned. Man kan mene om de to, sammen eller hver for sig, så gør klubben en bjørnetjeneste – og her har alle en mening – men mekanismen er den 90min.dk savner på banen. Vi savner hjerteblod og stolthed i det der udføres på banen.

Tom Køhlert udtalte i går til Politiken, at der nu vil være konsekvenser ved forkerte handlinger og disciplinen skal være i højsædet, uanset om det så i sidste ende betyder, at truppen skæres ned til 16 mand, hvor efter den resterende trup kan træne med U20 holdet. Der er sikkert en masse overvejelser, der skal gøres, før klubbens træner endegyldigt deler en trup op i spillere klubben tror på og ikke tror på, men en god lektie som Michael Laudrup lærte os var, at give spillerne ren besked fra start af. Du er inde, du er ikke.

Der vil helt sikkert være fejlskøn i en grovsortering (for Laudrups vedkommende var det Zimling,) men ikke desto mindre vil det sende et signal til spillere, fans og omverden om hvilke spillere, der forhåbentlig har ryggrad og vilje til at føre os tilbage på rette spor igen. De andre er enten ikke gode eller engagerede nok, så hvorfor lade dem forstyrre billedet til træning og på kampdage?! Denne opdeling af truppen bør ikke være den sidste løsning, men derimod den næste løsning.

Uden stolthed, ingen fremtid

Nu er det utrolig let, at kræve spillernes hjerteblod på banen, når tingene i halvandet år kun er gået ned ad bakke. I sådan et tilfælde er moralen i bund og selvom der måske findes en vilje et sted, har vi forståelse for, at korthuset er meget skrøbeligere, end vi kan lide at indrømme. Det kan ses på enhver arbejdsplads, at hvis moralen er i bund, er det komplet ligegyldigt, om du tjener kr. 15.000 eller kr. 50.000 om måneden. Der ydes ikke bedre af den grund.

Et ting bør ingen dog frivilligt lade sig ramme på og det er den personlige stolthed. Vi ser det som et ufravigeligt krav til spillerne, at de uanset hvor nas hverdagen gør, må gå ud og levere det de, omstændighederne taget i betragtning, kan være stolte af. Viborg på udebane er et fantastisk eksempel på modsætningerne. Første halvleg var ynk af værste skuffe, mens anden halvleg viste en flok spillere, der hev sig selv op ved hårrødderne og gjorde hvad de kunne. Som nævnt er vi med på, at korthuset er skrøbeligere, men personlig stolthed skal løfte denne klub og med succesoplevelser vil hjerteblod følge. Klubben må afgøre hvem, der udviser den stolthed der skal til for at vende skibet, og derfra satse på dem. De spillere, trænere, ledere og fans, der ikke har stoltheden i sig har intet at gøre i vores klub.

7 Kommentarer