Leder: Ønsket om to professionelle divisioner

19. juni, klokken 22:18 af Henrik Andersen

Lyngby har fået smag for Superliga fodbold igen og dårligt er nordsjællænderne tilbage i den bedste række, før sportschef Birger Jørgensen foreslår Divisionsforeningen, at landets næstbedste række bliver fuldtidsprofessionel. Formålet er, at udjævne forskellen på Superligaen og 1. division. Et modigt forslag fra en klub, der i 2001 blev tvangsnedrykket fra Superligaen, netop fordi de ikke kunne få fuldtidsprofessionellisme til at være rentabelt, endda i den bedste række. Forslaget kan virke rablende vanvittigt. Lyngby er langt fra det eneste eller dårligste eksempel på klubber i Danmark, der ikke formår, at sætte tæring efter næring, men måske kan idéen replikeres fra det ikke så fjerne udland.

Det hollandske ligasystems to øverste divisioner, Eredivisie og Eerste Divisie består af fuldtidsprofessionelle hold, mens alle niveauer under er amatørligaer, hvor den bedste række hedder Hoofdklasse. Mens op- og nedrykning fungerer på normal vis de to professionelle rækker i mellem og amatørligaerne i mellem, kan intet Eerste Divisie hold rykke ned i Hoofdsklasse – og modsat kan et amatørhold ikke rykke op i Eerste Divisie. Den eneste måde en amatørklub kan rykke op i de professionelle rækker er ved, at ansøge om dette efter at have vundet amatørmesterskabet eller få tildelt pladsen om et Eerste Divisie hold har økonomiske problemer.

Eerste Divisie består p.t. af 20 mandskaber, der møder hinanden indbyrdes en gang før og en gang efter vinterpausen. Vinderen af divisionen rykker automatisk op i Eredivisie på bekostning af det dårligstplacerede hold i øverste række. Otte andre klubber indgår, sammen med den næst- og tredjedårligste klub i Eredivisie, i et playoff system ud fra knockout princippet om de to pladser i Eredivsie. De otte klubber fra Eerste Divisie består af det bedste hold fra hhv. spillerunde 1-6, 7-12, 13-18, 19-24, 25-30 og 31-36. Gengangere i periodevindere erstattes af næstbedste hold i perioden, der ikke allerede er kvalificeret. I princippet giver det selv bundhold chancen for at sikre sig adgang til oprykningsspillet, gennem er god periode.

Vil det fungere i Danmark? Svært at sige. I teorien er idéen om to professionelle divisioner fantastisk, ikke alene for imødekomme Birger Jørgensens ønske om et mindre spring mellem de to divisioner, men også fordi det bør gøre flere danske fodboldspillere bedre, om de er sikret fodbold som levevej, uagtet at de ikke indledningsvis kan spille sig til en kontrakt i Superligaen. Økonomisk må der ligge et incitament til at “tage sig sammen”, da udsmidning fra de professionelle rækker kan få meget længerevarende konsekvenser, end nu, da 1. division ikke bare kan udvides fra år til år blot fordi et tidligere storhold, som fx. Lyngby, pludselig er amatørmestre igen. Ansvarlighed vil være i højsædet hos alle klubber. Det største uafklarede spørgsmål er om fundamentet for to professionelle divisioner er til stede. Jeg tror det. Lokale hold vil i meget højere grad blive støttet af lokale investorer og i 1. division er der noget at spille for til den bitre ende, selv for hold, der er kommet skævt ud af starthullerne.

Jeg siger ikke den hollandske model er den bedste, men den er interessant og meget mere konkret, end Birger Jørgensens flygtige ønske om en professionel 1. division. Andre mindre eksotiske tilgangsvinkler til et professionelle topdivisioner findes fx. i det britiske. I den den engelske ligastruktrur er holdene i de fire øverste divisioner (92 hold) alle fuldtidsprofesionelle og mens non-league mandskaberne ikke nødvendigvis er rene amatører, går det engelske fodboldforbund hvert år ind og vurderer om vinderen af Conference League (den bedste liga uden for divisionerne) lever op til opsatte økonomiske og sikkerhedsmæssige krav, før en oprykning kan realiseres. Det kunne kopieres til dansk fodbold, men vil modsat den hollandske model muligvis give hasarderede inversteringer uden for 1. division i forsøget på at komme ind i og forblive i det forjættede land.

Den engelske model regulerer dog klart mere retfærdigt på markedskræfterne. Hvis hold investerer vildt i håbet om at rykke op eller forblive i 1. division, så får de ikke lov til at rykke op eller blive, medmindre de kan præstere et fornuftigt regnskab, budget og egenkapital. I dag forefindes der regler omkring klubbernes egenkapital for overhovedet, at få lov til at skrive kontrakter og i bund og grund er det blot den regel, der skal strammes op på, uanset om ambitionen er to professionelle ligaer efter hollandsk, engelsk eller et helt tredje forbillede. I sidste ende er det klubbernes evne til at styre professionelle tilstande, der definerer om alle hold i de to øverste rækker skal være fuldtidsprofesionelle eller ej. Birger Jørgensens opfordring er i det lys næppe noget enhver divisionsklub med respekt for sig selv ikke allerede har gjort sig overvejelser om. DBU kan sætte rammerne op og det kan fodbolden kun håbe på sker. At sætte et mindstekrav til egenkapital for at spille i 1. division kunne være første skridt.

5 Kommentarer