Leder: Behold fokus – Brøndby er ikke et tophold endnu

10. oktober, klokken 9:37 af Preben Juhlin

Efter triumfen i Viborg har pressen udråbt udebanekomplekset som aflivet. Det er et lige så overfladisk og uigennemtænkt udsagn som resten af pressens dækning af forholdene i Brøndby de sidste par år. En sejr i Jylland – to med pokaltriumfen i Silkeborg – gør ingen sommer. Der er lang vej igen før modstanderhold ryster ved tanken om at møde Brøndby. Derfor skal klubbens ledelse, spillere og fans stå sammen for der er stadig flere skuffelser på vej. Og pressen vil bruge de positive udmeldinger fra weekendens kamp som afsæt for nye uvederhæftige artikler når disse skuffelser kommer.

Man kan ikke fortænke os hårdt prøvede fans i at blive optimistiske og have en følelse af, at “nu vender det”. Der var så mange positive elementer ved sejren over Viborg, at superlativerne står i kø: Spillernes indstilling og sammenhold, de spillemæssige momenter og det store antal af målchancer for anden kamp i træk. Men en krises natur er ikke bare at forsvinde ved først givne lejlighed.

Fans i verdensklasse – men hvor længe?

Støtten fra fans i Viborg var i særklasse! Fra alle sider er tolvtemanden blevet berømmet for sin uophørlige støtte igennem hele kampen. Selv Jesper Dahl Caruso fra Berlingske Tidende er ude med superlativerne, hvilket er et sjældent syn fra dét pressehus. Hvis jeg skal pege på det unikke i denne kronjuvel blandt mange udebaneoptrædener, må jeg henvise til følgende kommentar fra en af Viborgs fans:

Ja for helvede de var gode.. Helt vildt!! Selv da vi scorede sang de videre uden
nogen reaktion. Faxetribunen er ikke i Brøndby men på det stadion BIF spiller..

Det er min fremhævning! For her har vi essensen af hvad støtte i verdensklasse er: upåvirkelig og uophørlig støtte også i trængselsperioder. Udligningen var et deja vu af tidligere trængsler på udebane, så derfor kunne de første “Bjerregaard raus”-tilråb snildt være begyndt her. Det er desværre også set tidligere.

Inden kampen så man at splittelsen i mellem de uofficielle og Brøndby Support i virkeligheden er større end godt er. Der kan rettes meget berettiget kritik af den officielle fanklub for dens præsentation af det berygtede healer-gimmick, men at hidkalde Moses Hansen var en lige så tåbelig gimmick af Suburban Casuals og at udråbe aflysningen af healeren som en sejr er helt hen i vejret: Havde Brøndby indkasseret endnu et pointtab på Viborg Stadion ville splittelsen i blandt fangrupperne have været endnu større end før kampen. Og hvem havde så vundet?
Herfra skal der lyde en opfordring til parterne:

Kære Brøndby Support! Find en måde hvorpå fans i alle afskygninger kan vise deres protest over kommende skuffelser. “16-minutter” protesten fra sidste års kamp mod Esbjerg var et glimrende eksempel på en konstruktiv måde at vise utilfredsheden med spillere og ledelse. Og næste gang I finder på en kontroversiel gimmick, så lad andre grupperinger få indblik.

Kære Suburban Casuals, Alpha, Suburban Baby Crew, Southside United med flere. I er for vilde! Jeres vokal er uovertruffen, men I er for negative på alt officielt. Bjerregaard – senior og junior – forlader ikke skuden, når den sejler for halv kraft. Vær kreative i opfindelsen af nye måder at vise utilfredshed og loyalitet på en gang. find sammen med Brøndby Support, der vil nøjagtig det samme som jer, nemlig at støtte klubben.

Spillernes forvandling – blivende eller forbigående?

En af grundene til den stigende optimisme er, at spillerne i hele tre halvlege har fundet gamle dyder frem og vist målfarligt fremadrettet spil. Det hele startede i kampen mod FC København, hvor den dynamiske trio på midtbanen for første gang så dagens lys. Med det nordiske samarbejde er der måske indledt en ny æra i klubben med en meget boldsikker og løbestærk midtbane suppleret med en Martin Ericsson/Kasper Lorentzen alt efter dagsform.

Efter overgang til 2 angribere i sidste halvleg af Randers-kampen og i hele Viborg-kampen (en lille taktisk genistreg af trænerteamet) har Brøndby også været målfarlige og vist til tider godt angrebsspil. Forsvaret har “kun” lukket tre mål ind i de sidste tre SAS-liga kampe, hvilket er en klar forbedring i forhold til tidligere på sæsonen. På paireret ser det altså lyst ud, når man kombinerer ovenstående forbedringer med den enestående fightervilje, der blev vist i Viborg. Fighterviljen i Viborg er på flere fansider fremhævet som netop grunden til den fornyede optimisme.

Men krisen er ikke ovre! Da 90min.dk til sæsonstarten kørte en artikelserie om udebanekomplekset historie kontaktede redaktionen sportspsykolog Kim Møller Larsen for at høre, hvordan en sportspsykolog ville tackle opgaven med at få spillerne tilbage på sporet på udebane. Her nævnte han også tidsperioden før en psykologs arbejde ville være færdigt, og han anslog det til at vare et år før “helbredelsen” satte sine spor.

I den forbindelse kan det vække minder om sæsonstarten da Tom Køhlert undervurderede den mentale tilstand i spillertruppen og overvurderede værdien af ankomsten af nye spillere til at ændre slagets gang, når han efter Viborg-kampen sagde til klubbens hjemmeside:

Det er hverken healere eller psykologer, der kan gøre noget ved det.
Det er kun sejre, og det ved man, når man har spillet fodbold

Ja, det kan man jo ikke være uenig i: Hvis mentaltræneren snakkede og snakkede og…, men holdet ikke vandt ville det være skønne spildte kræfter. Hvis holdet vandt hver kamp, var spillerne jo proppet til randen med selvtillid og ingen mentaltræner var nødvendig. Brøndbys onde stime består i et hold, der på papiret er blandt de stærkeste trupper i Danmark, men som mentalt ikke har været med. Og den sportslige ledelse har undervurderet dette felt i 2 år!

Hvis ikke den nyvundne selvtillid i Viborg skal forsvinde som dug for solen skal der fortsat være fokus på den mentale side af fodbolden. Om det er en mentaltræner eller en træner med indsigt i mentale forhold er fuldstændig ligegyldigt – bare der er fokus!

Brøndbys ledelse midt i et vadested

Den 31. august 2007 var en skelsættende dag i Brøndbys historie. Klubbens mangeårige direktør, Per Bjerregaard, trak sig fra posten og overlod den midlertidigt til Ole Palmå, der har varetaget posten som kommreciel direktør. Samme dag som denne væsentlige ændring i Brøndbys ledelse kom til offentlighedens kendskab, sprang endnu en bombe: En investorgruppe med Peter Schmeichel som – betalende – kransekagefigur ville lægge en kvart milliard kroner i kassen mod at få indflydelse og en sportsdirektørpost til målmanden.

Fondsbørsmeddelelsen denne dag viste, at klubben var parat til kigge nøje ejerforholdene i klubben så investorer uden for klubben kunne tiltrækkes. Formanden for den største aktionær Brøndbyernes IF Fodbold Fond, Finn Petersen udtaler:

Hvis bestyrelsens strategiske overvejelser munder ud i et behov for at styrke kapitalen,
og hvis vi i Fonden vurderer, at de langsigtede sportslige udviklingsmuligheder herved styrkes,
vil vi også kunne acceptere, at det stemmemæssige styrkeforhold ændres

Det betød at klubben i princippet var villig til at imødekomme Schmeichel-gruppens krav om ophævelsen af aktieklasserne, hvis andre betingelser var rigtige. Det var de åbenbart ikke og godt det samme, når en af investorerne erklærede for åben skærm at klubben var konkurstruet.

Efter afvisningen af den kvarte milliard er udsigterne for andre investorer alligevel blevet mere tillokkende. Fra at have været en børsmæssig paria i januar, hvor aktieugebrevet anbefalede at lade Brøndby-aktier være er aktien nu den hotteste aktie, som anbefales som ugens køb.

Har Brøndby solgt sin sjæl til kapitalismens djævel? Bortset fra en række udtalelser fra Per Bjerregaard og Keld Rasmussen, der forsikrer om at klubbens egenart skal bevares er der flere hændelser der tyder på, at der er vægt bag ordene. I februar havde Brøndby besøg af Barcelonas vicepræsident Ferran Soriano i arrangement med Børsen Executive Club. Han skulle fortælle om Barcelonas succes i at drive en fodboldklub på økonomisk forsvarlig vis. Bjerregaard ville naturligvis ikke sætte fuldstændig lighedstegn i mellem de to klubber, men slog alligevel fast, at der er lighedspunkter i filosofien bag de to klubber som handler om blandt andet social ansvarlighed og engagement.

Brøndby har altså blandt andet med arrangementet i Michael Laudrup Lounge søgt at sælge konceptet om at udvikle klubbens egenart samtidig med at der kan tjenes penge på foretagendet. For første gang i flere år lyder der nu også anerkendende ord om Brøndbys struktur og en enkelt skribent ser det ovenikøbet som den eneste måde klubben vil kunne komme tilbage til toppen. Rasmus K Storm fra Idrættens Analyseinstitut gennemgår i denne artikel i anderledes positive vendninger end sædvanligt fra pressens side Brøndbys muligheder for at forblive en magtfaktor i dansk fodbold i fremtiden.

Der er bevægelse overalt – Syng For Fanden

Med andre ord er der røre i alt hvad der har med Brøndby at gøre. Fans er splittede i officielle og uofficielle, spillerne har først for nylig fundet fighter-hjertet frem og klubben balancerer på en line for at bevare sin unikke status som klub. Pressen vil være klar til at hugge til på de uundgåelige tilbagefald, som en så kaotisk situation næsten per automatik medfører.

Derfor kære medfans: Vis at Viborg ikke var et enligt højdepunkt. Find nu sammen om det vi alle støtter. Det er vores bidrag til en fantastisk klub.

UNITED WE STAND, DIVIDED WE FALL

7 Kommentarer