Jubilæum: De fire radioaviser

4. november, klokken 3:47 af Steen Sørensen

I dag er det præcis 20 år siden, at Brøndby IF på et vindblæst stadion i den rumænske hovedstad påførte denne skriverkarl et traume for livet.

Onsdag den 4. november 1987 skulle Brøndby i den rumænske hovedstad, Bukarest, forsvare den 3-0 føring man havde opnået i den gamle Københavns Idrætspark 14 dage tidligere. Man havde mødt et Sportul Studentesc-hold, der havde alt andet end imponeret, og Tipsbladet beskrev dem som ‘rumænske studenterbrød’.

På den baggrund var det med en god portion optimisme i bagagen, at Brøndby – med cheftræner Birger Peitersen i spidsen og profiler som Peter Schmeichel, Lars Olsen, Bent ‘Turbo’ Christensen og Brian Laudrup i truppen – var rejst til Rumænien. Vi ved alle imidlertid, hvordan det gik: Brøndby tabte 3-0, og efter en målløs forlænget spilletid blev straffesparkskonkurrencen ligeledes tabt med de forbløffende cifre 3-0!

Brøndby blev således sendt ud i 2. runde af UEFA Cup’en efter at have slået de forsvarende mestre fra IFK Göteborg i runden forinden (sammenlagt 2-1). Her følger en lille beretning om, hvordan denne skriverkarl oplevede kampen i Bukarest – en beretning, som med dagens medieverden vil få 90min.dk’s yngre læsere til at ryste vantro på hovedet.

Tilbage i middelalderen

For 20 år siden var jeg ikke rigtig begyndt at rejse med Brøndby rundt i den helt store stil, og jeg havde da også valgt at blive hjemme fra Bukarest. For det første var turen temmelig dyr, og for det andet så var Brøndby jo videre… Den naive fejl har jeg aldrig siden begået.

TV-transmissioner fra den slags kampe var dengang en by i Rusland (hvis der en sjælden gang blev vist noget, var det som regel et uddrag sent på aftenen), og denne kamp var ingen undtagelse. Internet var kun noget, man havde hørt om i Pentagon (USA’s forsvarsministerium), og tekst-tv var vist i sin spæde barndom, hvor ingen kunne drømme om, at der kunne laves opdateringer af den slags begivenheder. Mobiltelefoner var nogle store tunge kasser, der ikke kunne slæbes rundt, så den eneste mulighed for at følge bare et minimum med i kampen var radioen. Unge mennesker idag vil jo nærmest tro, at vi er tilbage i middelalderen.

Tilbage i 1987 var sport i radioen begrænset til to programtider hver dag efter radioaviserne henholdsvis kl. 18:30 og kl. 22:00, og så blev der sendt ‘Halvleg’ hver søndag eftermiddag (‘Halvleg’ blev senere kaldt ‘Sport og musik’, og i dag hedder det ganske enkelt ‘Sport på 3-eren’). En sjælden gang, hvis begivenheden blev fundet vigtig nok, var der nyhedsupdates i forbindelse med radioaviserne hver hele time.

Den ulidelige venten

Der var ikke lysanlæg på det åbne og vindblæste stadion i Bukarest, så kampen blev spillet om eftermiddagen. Så vidt jeg husker, blev den fløjtet igang kl. 13:30, så det var ikke uden en vis spænding, jeg sad og ventede på radioavisen kl. 14:00, og til min store glæde blev der til slut i udsendelsen stillet om til Bukarest, hvor en godt forvrænget stemme kunne fortælle, at rumænerne var kommet foran i det 6. minut. Og så var der en time til næste radioavis…

Den næste time var langt som et ondt år; men det var umuligt at kunne koncentrere sig om noget som helst andet end bare at vente på den næste radioavis. Endnu engang blev der stillet om til Bukarest til slut i udsendelsen, og stemmen fra før kunne beroligende fortælle, at der stadig stod 1-0, og med godt et kvarter tilbage lignede det en samlet sejr til de blå/gule – især da rumænerne ikke rigtig virkede farlige. Det var med lidt mere ro i sindet, man kunne læne sig tilbage og vente på den næste radioavis.

Efter en time blev der igen stillet om til stadion i Rumænien, og så kom meddelelsen som et lyn fra en klar himmel:

- Vi spiller stadig, lød det forvrænget og skrattende fra Bukarest, og det var med vantro øjne, jeg sad og stirrede på radioen. Kampen burde have været færdig i mere end en halv time, så det stod lysende klart, at de to hold måtte være igang med en forlænget spilletid. som var tæt på at være slut. Rumænerne nåede altså at score to gange i det sidste kvarter.

Den sidste time blev den længste i mit dengang 26 år lange liv, og der blev travet en hel del meter i den lille stue samtidig med, at neglene blev mindre og mindre – jeg var guf for enhver psykolog. Da næste radioavis startede, vidste jeg, at det hele var blevet afgjort tre kvarter tidligere; men alligevel viste jeg ingenting – det var uudholdeligt. Endelig blev der stillet om, og nærmest lakonisk kunne stemmen konstatere, at Brøndby var blevet slået ud, og at de blå/gule ikke formåede at score et eneste mål fra 11-meter pletten. Min radio var et mulehår fra at blive kylet ud fra fjerde sal.

Heldigvis har Brøndby siden givet mig mange uvurderlige oplevelser såvel hjemme i Danmark som ude i Europa.

De to kampe i tal

21. oktober 1987: Brøndby – Sportul Studentesc 3-0
1-0 Lars Olsen (15.)
2-0 Per Steffensen (str. 30.)
3-0 Bent Christensen (84.)

4. november 1987: Sportul Studentesc – Brøndby 3-0
1-0 Ion Munteanu (6.)
2-0 Laurentiu Bozesan (77.)
3-0 Constantin Pana (89.)
Forlænget spilletid: 0-0
Straffespark: 3-0

3 Kommentarer