Fornøjelsen at slå FCK 5-0

14. juli, klokken 3:28 af Steen Sørensen

Lørdag spillede Per Nielsen sin 548. og sidste kamp for Brøndbys førstehold. Han ser tilbage på sin 14-årige karriere på topplan med stor tilfredshed og mindes store sejre, bitre nederlag, flotte tifoer, nærkampene med Peter Møller og fornøjelsen ved at slå FCK. Samtidig bliver der løftet en lille flig af fremtidsplanerne.

- Uden diskussion sejren på 3-2 over Widzew Lodz i 1996, som lige var ét mål for lille til at komme i Champions League, svarer Per Nielsen på Politikens spørgsmål om, hvad der har været Brøndby-spillerens værste oplevelse i sine 14 år i topfodbold, og fortsætter:

- Vi havde det hele i hånden, og så gik det alligevel galt til sidst. Det er det værste resultat og den største skuffelse i min tid som spiller.

Ellers ser den 34-årige forsvarsdirigent tilbage på sin karriere med stor tilfredshed og konstaterer, at der har været mange store øjeblikke og oplevelser gennem de 14 år.

- Noget af det allerstørste har været at løbe ind til en storkamp på Brøndby Stadion, hvor vore fans virkelig har gjort en masse for at løfte kampen — og her tænker jeg især på det fantastiske show, de stablede på benene til UEFA Cup-kampen mod FC Barcelona, fortæller Nielsen til Politiken og fortsætter:

- Det er den slags oplevelser, der får hårene på armene til at rejse sig. Men så har der selvfølgelig også været sejre over Liverpool og Bayern München, og der har været fornøjelsen af at slå FCK med 5-0 og to gange 4-1.

Snak om kvinder

Apropos kampene mod FCK havde Per Nielsen i begyndelsen af dette årtusinde nogle drabelige dueller med den tidligere Brøndby-angriber Peter Møller, hvor albuerne blev væsset og tacklingerne sang, så det kunne høres helt ud på bagerste række på tribunerne.

- Tilskuerne elskede vores dueller — og det gjorde vi også selv. Vi var helt klar over, at der var fokus på os — og at TV-kameraerne også fulgte os, når vi ikke havde bolden, forklarer Brøndby-legenden overfor Politiken og afslører, at de ind imellem de høje albuer og hårde nærkampe gik rundt og snakkede sammen om alt muligt:

- Det kunne være — ja, kvinder. Det er jo et tema, der kan få modstanderen til at slække på koncentrationen. Det er et gammelt trick.

Det påståede had mellem de tidligere klubkammerater var noget medierne havde skabt og havde slet intet på sig. I virkeligheden havde de to kombattanter et fint forhold til hinanden.

Utålmodige agenter

Lørdag blev der så sat punktum for en lang og flot karriere med en Testimonial-kamp mod det spanske storhold Deportivo la Coruña, hvor Per Nielsen fik sin officielle kamp nummer 548 og fik lov til at bære anførerbindet en sidste gang.

Nu er det planen, at den mangeårige anfører, der har haft sin gang i vestegnsklubben siden sit femte år, skal starte som scout og være med stil at sætte dette arbejde i system. Endvidere skal han træne ungdomsspillere i junioralderen eller ældre.

Talentudvikling har i det hele taget fanget Nielsens interesse, og han ser en fare i, at der kommer for mange udenlandske spillere til dansk fodbold samtidig med, at han ind imellem finder de unge spillere — og ikke mindst deres agenter — alt for utålmodige.

- Faren med for mange udenlandske spillere er, at vi let kommer til at forsømme de danske talenter. Vi risikerer at tabe dem, hvis vi ikke bruger dem. Og så ser vi, at de som 18-20 årige rejser ned til eksempelvis midterhold i Holland, hvor der er en reel risiko for, at det går skævt — og så kommer de måske modløse hjem igen for at spille i 1. division eller på et lavere niveau, siger den kommende ungdomstræner således til Politiken og fortsætter:

- Da jeg var ung, spillede jeg på Brøndbys danmarksseriehold i fire år, samtidig med at jeg var på U21-landsholdet. Det kan slet ikke lade sig gøre i dag — det er de unge spillere og deres agenters tålmodighed slet ikke til. De vil have kontrakter med det samme og af sted til udlandet.

Per Nielsen selv har aldrig haft en agent, og han er formentlig den eneste i Superligaen, der ikke har en agent.

Nej til West Ham

Den nu pensionerede midterforsvarer er et særsyn i moderne fodbold, idet han har spillet i den samme klub i hele sin karriere — lige siden han blev meldt ind i Brøndbyernes IF som fem-årig. Det er også usædvanligt, at en spiller med så mange medaljer på sit CV og ti landskampe ikke er røget til udlandet; men det er nu ikke fordi, det har skortet på tilbudene.

- Jeg har haft flere muligheder og kunne godt have tjent flere penge. West Ham og Rosenborg er klubber, der har været inde i billedet. men jeg har altid sagt: skal jeg ud, så skal det være til en bedre klub end Brøndby. Så skulle jeg jo til Liverpool, men den plads tog Agger jo, siger klublegenden grinende til Ekstra Bladet, mens han til Politiken siger:

- Jeg ved, at der har været henvendelser, og jeg har nok ikke hørt om dem allesammen. For en del år siden kom nogle tilbud, som klubben afviste, fordi det ikke var muligt at skaffe en erstatning for mig på det tidspunkt. Og derfor ville Brøndby ikke sælge mig. Det var egentlig i orden, jeg var heller ikke selv så interesseret i at komme væk.

- For to år siden var der så interesse fra norske og tyske klubbers side, og det overvejede jeg kraftigt, men så fremsatte Brøndby et godt tilbud, og ja, så blev jeg. Måske kunne jeg godt have tjent nogle flere penge ved at rejse, men det var jo Brøndby, jeg helst ville spille for.

Lyskontakten

Det er ingen hemmelighed, at det sidste års tid ikke har været en dans på roser — hverken for Brøndby IF eller Per Nielsen selv. Resultaterne var dårlige, og spillet var dårligt, og i løbet af vinterpausen valgte Per Nielsen at fralægge sig anførerbindet, og siden blev han sat af holdet og fik kun sporadiske optrædener som reserve.

Men hvis man tror, at den tidligere anfører af den grund har set sig sur på en anden klubmand, cheftræner Tom Køhlert, så tager man grundigt fejl.

- Jeg er ikke altid enig med træneren, sådan har det været med Tom og også de andre trænere, jeg har haft i de 14-15 år, jeg har været fast på Superliga-holdet. Tom har imidlertid gjort så meget for mig i min karriere, at jeg ikke er bitter på ham eller på nogen måde bærer nag til ham, siger Per Nielsen til Politiken, mens han til Ekstra Bladet forklarer:

- Tom tændte lyset for mig, da jeg rykkede op fra ynglingerækkerne. Det er paradoksalt nok også Tom, der nu har slukket det igen. Sådan er gamet.

Per Nielsen er forsigtig optimist på barndomsklubbens vegne med hensyn til den nærmeste fremtid, men han har også et bud på, hvordan vestegnsklubben kommer tilbage til den absolutte top i Danmark. Til Ekstra Bladet siger han:

- Bedre spillere. Vi har et godt hold, men vi er endnu ikke gode nok til top 2. Der er fem-seks spillere, som sagtens kan spille 30 kampe på en sæson. Men vi skal have et par nye mere. Vi skal ikke tro, vi efter en sjette- og ottendeplads vinder guld året efter.

9 Kommentarer