Fire uforglemmelige sekunder

7. oktober, klokken 15:36 af Steen Sørensen

I disse måneder for præcis ti år siden deltog Brøndby for første og indtil videre sidste gang i Champions Leagues gruppespil, hvor vestegnsklubben var kommet i dødens pulje. 90min.dk fejrer jubilæet med et interview med Allan Ravn, som fortæller om sejren over Bayern München i første kamp.

Onsdag den 16. september 1998 vil for altid stå som en milepæl for både Brøndby IF og Allan Ravn. Med sit fantastiske sejrsmål til 2-1 i de døende sekunder mod Bayern München i Parken sørgede midtbanefighteren for, at de blå-gule lagde sig i spidsen af “dødens pulje” i Champions League foran fodboldgiganter som Manchester United, FC Barcelona og netop Bayern München.

At Brøndby efterfølgende tabte samtlige de resterende fem kampe og endte på puljens sidsteplads fjerner ikke det faktum, at klubben fra den københavnske vestegn som de eneste i Danmark har ført en Champions League-pulje — foran de senere spanske mestre samt begge finaleholdene et halvt års tid senere.

Ingen, der var tilstede i Parken den efterårsaften — og blev på stadion til slutfløjtet — vil nogensinde glemme den forrygende afslutning og Allan Ravns uvirkelige mål. 90min.dk har mødt hovedpersonen selv til en lille snak om både kampen og målet.

Hvordan husker du selve kampen for ti år siden?
- Jeg husker tilbage på kampen med utrolig stor glæde og stolthed. Ikke mindst mit mål i de døende minutter, men også hele energien omkring kampen samt dagene og ugerne efter, var en meget velkommen oplevelse.

Hvad kan du fortælle om dit mål?
- Meget kort, så har den oplevelse været med til at forme mit liv. Utroligt nok kan få sekunders overmod blive vores ven for altid. Jeg bruger tit målet som en metafor for, hvad der kan ske, hvis man prøver, med al sin energi og drive, at gøre det, som umiddelbart virker håbløst. Der skal ikke mere til end fire sekunders beslutsomhed, før dit liv kan tage en positiv drejning.

Hvilke tanker fløj gennem hovedet umiddelbart efter?
- Sjovt nok var min første tanke, da vi havde været i bad og snakket med journalisterne, at det ville være rart at komme hjem og sidde helt stille og alene med en kop kaffe. Snak om et antiklimaks, men det var det, som jeg tænkte. Hvorfor aner jeg ikke.

Hvordan fejrede i sejren dengang?
- Da det jo var midt i sæsonen, var den store fejring ikke på sin plads, men det var også rigeligt at møde til træning dagen efter. Kan du forestille dig, hvordan stemningen var? Det var ikke en helt tosset dag på “kontoret”.

Se eller gense det fantastiske mål:

5 Kommentarer