En historie om et kompleks – fra Danmarks herskere til Vestegnens drenge – del IV

18. juli, klokken 11:15 af Preben Juhlin

For blot 2 år siden sad Brøndby på alle titler i dansk fodbold. De havde vundet mesterskabet med største margin siden midten af 1990’erne og beherskede både ude- og hjemmebane. Nu er situationen helt anderledes: Klubben endte på en 6. plads – isoleret fra alle andre hold. 90min kigger nærmere på historien: Hvad skete der?

Katastrofesæsonen 2006 – 2007

Kontraktforhandlingerne mellem klubben og Michael Laudrup endte som bekendt med skilsmisse. På trods af at parterne meldte ud, at de gerne ville fortsætte samarbejdet, kunne de ikke enes om længden af den nye kontrakt. Den forklaring var der ingen. som troede på, men den reelle årsag til forhandlingernes sammenbrud kunne der kun gættes om. Kurt Lassen kaldte i Berlingske Tidende forløbet for en magtkamp mellem Per Bjerregaard og Michael Laudrup, hvor sidstnævnte udfordrede klubbens motto Supra Societetam Nemo. Udfordringen lå efter Lassens mening i at cheftræneren ønskede større indflydelse på ’de overordnede linier i forbindelse med indkøb og salg af spillere’. Dette var den generelle opfattelse blandt pressens folk.
Tilbage stod at Brøndby havde mistet nationalikonet som cheftræner kort tid før den nye sæson startede.

Presset fra medierne

Udover en cheftræner mistede Brøndby noget meget mere værdifuldt, hvis man ser på forløbet gennem de mentale briller. Mediebevågenheden havde i de foregående år stort set været positiv på grund af Michael Laudrup. Selv i det katastrofale forår 2006 var kritikken forholdsvis afdæmpet i forhold til resultaternes udebliven. Med ikonets afgang startede den største medieorkan i nyere dansk sportsjournalistik. Alle medier – både tv og aviser – kastede sig over Brøndbys ledelse og hold som et kobbel arrige hunde. Orkanen varede hele efteråret, og det var ligegyldigt om holdet vandt eller spillede uafgjort eller tabte. Tonen var gennemført negativ. Der er flere eksempler på artikler, der i sæsonstarten udelukkende foksuserer på alle negative aspekter af trænerskiftet.

En af de mere velskrevne er fra Information 22. juli 2007, hvor Martin Østergaard Nielsen i artiklen Quo Vadis kom med to forklaringer på at Brøndby trådte ind i sæsonen med ’den ringeste bruttotrup i mands minde’ – en kortsigtet og en langsigtet. Den kortsigtede forklaring var, at klubben solgte fire markante spillere uden at hente erstatninger af tilstrækkelig klasse. Den langsigtede forklaring var, at Brøndby var i identitetskrise på grund af forskellene i opfattelse af, hvor Brøndby skulle bevæge sig hen. Denne forklaring lagde sig op af ovennævnte Kurt Lassen forklaring om satsningen på indkøb af etablerede spillere (Laudrup) kontra satsningen på egne talenter (det traditionelle Brøndby).

Selvom artiklen er velskrevet og vækker stof til eftertanke, er der dog et par udeladelser, der svækker helhedsindtrykket.

Det blev en sandhed i pressen og i fankredse, at Brøndby ikke havde købt kvalificerede erstatninger for Morten Skoubo, Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander. Miséren består i ordet ’kvalificerede’. Til direkte erstatninger købte Brøndby Morten ’Duncan’ Rasmussen, Trond Andersen, Thomas Rasmussen og Martin Ericsson. Alle kan hurtigt blive enige om, at eksempelvis Trond Andersen ikke er lige så god en spiller som Daniel Agger. Men han er på papiret kvalificeret til at overtage Aggers plads i den danske superliga, hvor der kæmpes om adgangen til Europa. Hvorvidt en spiller slår til i en ny klub er altid en lotte-kupon (hvem sagde Michael Ballack og Andrej Schevchenko?). Hvis Tronds kvalifikationer var i Agger-størrelse spillede han ikke i den danske superliga! Med andre ord havde Brøndby foretaget superliga-kvalificerede erstatninger for de 4 profiler.

Med hensyn til Michael Laudrup og klubbens påståede modsætningsforhold omkring talentarbejde og køb af etablerede spillere, mangler der uddybende forklaringer hos journalister. Hvordan forklarer journalisterne, at Laudrup ved sin tiltrædelse ændrede praksis, så klubbens ynglingespillere hurtigere kom til at spille seniorkampe? Hvordan forklarer de brugen af blandt andet Jonas Kamper, Thomas Kahlenberg og Daniel Agger? Der er ingen tvivl om at den manglende kontraktforlængelse ikke skyldes uenighed om længden på trænerens kontrakt, men at der lå en værdikamp bag. For denne skribent er indholdet af denne værdikamp indtil videre uoplyst. Pressen udelagde udfaldet som at Brøndby ikke ville fornyelsen og dermed hæve sit niveau.

Uge efter uge haglede kritikken ned over Brøndby-holdet, der ellers hørte med til topholdene i den første fjerdedel af turneringen. Da krisen satte ind efter nederlaget til FC København den 1. oktober 2006 blev historierne om gammeldags ledelse gentaget igen og igen. Spillerne fik ingen ro igennem pressens beretninger og tæppebombardementet af alle dele af Brøndbys organisation gav ikke den sårede organisation tid til at restituere sig. Også fordi at der var noget om pressens beretninger: Organisationen og dermed holdet var i krise fra trænerskiftets start.

Det interne pres

Organisationen kom til at lide under en fatal fejl, som klubben forhåbentlig ikke kommer til at stå i igen. Der havde ingen overvejelser været om, hvilken træner der skulle afløse Michael Laudrup. Denne fejl afstedkom en række andre hændelser, der ikke var i tråd med at opbygge et nyt hold til aflivning af eventuelle komplekser:

- Ingen spillerindkøb før træneren var fundet og havde set truppen an
- Fuldt ambitionsniveau: Holdet skulle spille med om mesterskabet
- Opbygningen af en ny organisation omkring transferemner og indkøb skulle implementeres (valget af Anders Bjerregaard som leder gav presse og fans yderligere skyts)

Mentalt set betød de manglende nyindkøb at truppens defensiv på centrale pladser alle havde en historie om et udebanekompleks fra forrige sæson. Spillertruppen inkl. ny træner skulle altså præstere på højeste niveau fra første dag og tilmed under bevågning fra en nådesløs kritisk presse.

Starten af sæsonen var løfterig. I de første ni kampe er holdet det eneste uden nederlag. Hjemmebanestatistikken var fortsat fremragende med rent bord i de første fem kampe, mens de første fire udebanekampe endte uafgjort. Kun sort uheld forhindrede en forløsende stime af sejre. I både Aalborg, Odense og Randers var der chancer til 3 point men et dommerskøn til fordel for Aab i overtiden, en feberredning af Randers’ målmand og god moral af OB gav kun uafgjort. Der var ingen uforklarlige udfald, apati og andet der bar minder om foregående sæsons mareridt.

Det kom imidlertid i kampen mod Eintracht Frankfurt, som handlede om kvalifikationen til UEFA-cuppens gruppespil. I første halvleg er Brøndby presset, men ikke spillet i bund. Det ændredes dramatisk i det 49. minut, hvor 2 mand blev udvist med efterfølgende straffe. Kampen endte 4-0 og efter kampen blev forundrede fans og pressefolk vidne til internt rivegilde, da Thomas Rasmussen langede ud efter de 2 udviste. Det var de første tegn på at harmonien i spillertruppen var under pres for at præstere. Resten af efterårssæsonen handlede ikke om et udebanekompleks, men om et manglende spilkoncept og manglende harmoni mellem den uerfarne cheftræner, spillere, fans og ledelse. Én sølle sejr i de resterende kampe fortæller sin egen historie om masser af uheld og deraf manglende selvtillid på banen og på bænken. Enden blev det naturlige: Brøndby måtte have ny træner!

Konklusion på det sorte efterår

Fortsættelsen af udebanekomplekset skal i efterårssæsonen ses i lyset af begivenhederne omkring Laudrups afgang kombineret med de manglende marginaler i de tre ovennævnte udebanekampe. Havde marginalerne og heldet været på Brøndbys side, ville klubben indtage førstepladsen med otte sejre og en uafgjort med deraf følgende selvtillid inden mødet med FCK.
I bagklogskabens lys skulle ledelsen fra sæsonens start have meldt ud at sæsonen var en mellemsæson. Det gjorde klubben, da Laudrup startede i utide. Dette har Bjerregaard den ældre senere erkendt. Denne udmelding havde lagt et mindre pres på en uerfaren træner, der kun havde kort tid til at sætte sig ind i det nye job. Nu faldt marginalerne i de afgørende første kampe ikke ubetinget ud til Brøndbys fordel og så har der været frit slag til alskens ’analyser’ om manglende spillerindkøb, ledelseskollaps og meget andet. Fælles for disse indlæg har været et fuldstændigt fravær af overvejelser om selvtillid via sejre og at fodboldkampe afgøres af tilfældigheder, dommerskøn, held og dygtighed.

Forårssæson 2006-2007

Efter Tom Køhlerts overtagelse af trænergerningen kom udebanekomplekset igen til at stå alene som problem. Hjemmebanen har været et fort, hvor udeholdet står til klø. Syv sejre ud af otte mulige vidner om den selvtillid holdet spillede med på Vilfort Park. På udebane lignede det i begyndelsen mønstret fra efterårssæsonen. Et par ærgerlige uafgjorte mod Esbjerg og Viborg og så kampen mod Aab:

Netop denne modstander er eksemplet på marginalernes skæbnedans igennem hele sæsonen. I den første kamp i Aalborg scorede Martin Spelmann et lidt ufortjent føringsmål kort før tid. I overtiden fik Aab et diskutabelt straffe (havde Aab-spilleren hånd på bolden inden?) og udligner.
I anden kamp på Brøndby Stadion – midt i den mørkeste af mørke perioder – starter Vestegnens udvalgte som lyn og torden. Et diskutabelt straffespark til hjemmeholdet medførte et føringsmål og 5 minutter efter header Martin Ericsson til 2-0 efter et kæmpedrop fra målmand Jimmy Nielsen. Fuldstændig uforståeligt annullerede manden i sort målet og fra da af er Aab med i kampen, som de vandt på et – diskutabelt – straffespark.

I midten af april stod de så overfor hinanden igen midt i Køhlerts genrejsning af holdet. Og endnu engang kom en diskutabel kendelse til at have afgørende betydning for kampens udfald, da nyerhvervelsen Chris Katongos føringsmål til 3-1 blev annulleret for offside. Et andet hændeligt uheld får afgørende udfald for kampen. I slutningen af første halvleg faldt Anders Randrup uheldigt og må gå ud. Han udraderede ellers Aab’s højrekant, Nomwethe, en af de mest kreative spillere i superligaen. Efter pausen var der fuld speed på Aab’s højrekant, hvilket igen skabte usikkerhed i Brøndby-forsvaret med udligning og føringsmål til hjemmeholdet. Forårets første nederlag var en realitet og næste kamp på udebane mod bundproppen Vejle bragte sortsynet tilbage på Vestegnen for en kort stund. Her var alle ingredienserne fra de forfærdelige apatiske udebanekampe i 2006. Et forsmædeligt 3-0 nederlag bragte de værste minder frem hos Brøndby-fans. Bedre blev det ikke i sæsonens sidste udekamp mod Silkeborg, hvor holdet led endnu et trist nederlag til et nedrykkende hold. Der var ellers grobund for optimisme da holdet klarede uafgjort i Farum og hos FC Midtjylland i kampe, hvor Brøndby kom meget skidt fra start.

I foråret har Brøndby formået at stabilisere udviklingen. Det er selvfølgelig kritisabelt, at det endnu ikke er lykkedes holdet at vinde, men ser man den langstrakte mentale mathed på udebane i næsten 4 halvsæsoner, er der grund til forhåbninger for fremtiden. I de to udekampe mod topholdene har marginalerne været med Brøndby, hvor især FC Midtjylland brændte store chancer, men holdet har virket meget fokuseret på mentalt at overvinde modstanden. At der er meget arbejde tilbage efterlader kampene i Vejle og Silkeborg et klart billede af.

Historien om Brøndbys udebanekompleks er også historien om de mentale udfordringer, som et hold i krise står overfor. Den gennemhuller alle de hurtige svar som ledelseskollaps, manglende profiler osv. Vi har set at krisen startede på et meget stærkt Brøndbyhold med profiler som Agger, Elmander, Skoubo, Lantz osv. Der er søgt at lægge vægt på det mentale spil, der kan ramme alle klubber, gode fodboldspillere og som er meget besværligt at komme ud af. Vi har også set at mange udefrakommende faktorer spiller en rolle, men at det altid er heldet/marginalerne/dommerskøn og spillernes tro på egne evner, der er udslagsgivende for om et hold overvinder krisen. Historien startede med et mesterskab, er fortsat over i en udebanekrise, der kostede et nyt mesterskab, videre derfra til det mørkeste Brøndby-kapitel i 15 år – sportsligt set. Men der er også spiren til noget nyt og spændende.

Der er på nuværende tidspunkt gennemført tre forstærkninger af spillertruppen heriblandt er den defensive midtbanespiller udskiftet idet Stefan Gislason afløser Marcus Lantz på denne vigtige post. Vi får snart at se om de nye indkøb kan fortsætte udviklingen så Brøndby kan vinde på udebane igen.

De tre tidligere dele af artikelserien

Del I
Del II
Del III

1 Kommentar