En historie om et kompleks – fra Danmarks herskere til Vestegnens drenge – del III

16. juli, klokken 0:15 af Preben Juhlin

“…fodbold bliver spillet mellem ørerne og ikke med fødderne.”
Michael Laudrup 21. juni 2007
For blot 2 år siden sad Brøndby på alle titler i dansk fodbold. De havde vundet mesterskabet med største margin siden midten af 1990’erne og beherskede både ude- og hjemmebane. Nu er situationen helt anderledes: Klubben endte på en 6. plads – isoleret fra alle andre hold. 90min kigger nærmere på historien: Hvad skete der?

Udebanekomplekset : I den jyske muld…

I forårssæsonen 2006 blev det jyske kompleks åbenbart for enhver. I seks udekampe samlede holdet fire point. En sejr over de senere nedrykkere fra AGF og en uafgjort mod FC København i Parken var det magre udbytte af udekampene. I denne del af artikelserien fokuseres der på, hvordan trænere og spillere håndterede nederlagene i det jyske og ydermere vil fokus være på fodboldeksperternes vurderinger af nedturen.

I vinterpausen blev stortalentet Daniel Agger solgt til Liverpool og angriberen Morten Skoubo røg til Real Sociedad i Spanien. Afgangen af de to profiler betød, at klubben investerede i kvalificerede erstatninger – i hvert fald på papiret. Trond Anderseren fra Aab var allerede købt som suppleant i forsvaret i efteråret, da skaderne satte ind, og i vinterpausen hentede klubben to af Superligaens største profiler, Martin Ericsson fra Aab og Morten Duncan Rasmussen fra AGF. Endelig blev venstrebackpladsen forstærket med camarounske Joseph Elanga – og så var det tid til løvejagt.

Happy slapping – og en jysk øretæve

Topholdet, FC København, fik kærligheden at føle i fortet på Vestegnen i den første kamp efter vinterpausen. En meriterende 3-0 sejr minimerede løvernes forspring til ét point og holdt optimismen intakt før det næste møde med den jyske muld i kampen mod Silkeborg. Den kamp endte højest overraskende 2-0 til jyderne, hvilket sendte cheftræner Michael Laudrup i kulkælderen. Efter at have skamrost sit hold for indsatsen mod FC København var det en træner i vildrede, der udtalte:
– Jeg har gjort så meget, jeg nu kunne for at få dem ned på jorden igen. Både på træningsbanen og på taktikmødet lige inden kampen. Men hvad skal jeg gøre? Man gider jo på et eller andet tidspunkt heller ikke blive ved med at gentage sig selv. Men jeg er jo nok nødt til at blive ved med at påpege det, og så se, om det på et eller andet tidspunkt hjælper.

I udtalelsen ligger en direkte opsang til spillerne og en fralæggelse af ansvaret for det skete. I lighed med tidligere udtalelser var det hans opfattelse, at spillerne måtte tage sig sammen. Med andre ord havde han ikke blik for, at der kunne ligge andre ting bag de skuffende præstationer i det jyske. For ham lå problemet i spillernes indstilling fra kamp til kamp.

Man skal jo bare vinde én kamp…

Medierne gik efter næste nederlag mod Viborg i selvsving over Brøndbys Jyllandskompleks. De store aviser fremsagde enstemmigt, at mesterskabet ville ryge til Østerbro, hvis ikke det bizarre Jyllandskompleks blev overvundet (Rasmus Bech i politiken). BT konstaterede, at cheftræneren ikke gad forholde sig til komplekset, men i stedet fokuserede på, at 2-0 mod Viborg ikke var lige så katastrofalt som mod Silkeborg.
– Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indstilling, udtalte Laudrup efterfølgende, hvilket var en indikation for den tidligere landsholdsprofils optimisme i forhold til mesterskabschancerne.

Mediernes fokusering på klubbens jyllandsproblem var stadigt stigende. Selvom Brøndby vandt den næste udekamp mod et historisk dårligt AGF-hold – den sidste indtil dags dato i superligaen – var spillet alt andet end prangende. Faktisk var holdet ikke uheldigt med at hjemføre alle tre point, og Michael Laudrup hæftede sig efter kampen om den usikkerhed, som holdet spillede med i store dele af kampen.
– Vi mangler ro i opspillet når bolden skal spilles rundt og vi mangler også overblikket ind i mellem, udtalte den daværende cheftræner.

Troede man nu, at Brøndby havde brudt stimen med udebanenederlag, blev de næste udekampe en kæmpe skuffelse. Et smertefuldt 5-2 nederlag til Esbjerg i pokalturneringen og et 2-0 nederlag til FC Midtjylland efter en kamp, hvor cheftræneren stadig roste indstillingen på holdet, viste, at der ikke var den ønskede stabilitet på udebane. Kampene gav anledning til de første sportspsykologiske røster. Martin Langagergaard fra firmaet Learn2improve udtalte i Politiken:
– Sprog skaber virkelighed, og når de hele tiden hører om, at de har et jydekompleks, så vil det unægtelig sætte sig i hovederne på dem og påvirke selvtilliden.

Der var ingen konkrete bud på at løse problemet fra psykologens side, men kun en opfordring til at topklubber generelt skulle arbejde mere med den mentale side af fodbolden.

Medierne var barske efter nederlaget på SAS-arena, hvor Laudrups fodboldfilosofi fik sig en tur i vridemaskinen. Kurt Lassen skrev i Berlingske Tidende:
– Et opgør med den romantiske indkøbspolitik af offensive Laudrup-typer, som ikke evner at komme under pres i Jylland, Moskva eller for den sags skyld i den sicilianske hovedstad Palermo…

Væk var roserne fra successæsonen, og væk var stabiliteten på udebane. Men der var endnu en prøvelse i vente, inden den laudrupske æra i Brøndby var forbi.

Sæsonens surreelle afslutning.

To kampe før sæsonafslutning var F.C København 6 point foran Brøndby, så det krævede to nederlag til Københavnerne og to målrige sejre til Vestegnen for, at mesterskabspokalen kunne hjemføres. I starten af næstsidste runde tegnede det til at gå Brøndbys vej. 1-0 føring i Horsens og FCK kom bagud mod Odense. Som halvlegen skred frem i det jyske sad de medrejsende fans og funderede over, hvor stor sejren ville blive. Og så… fire hurtige kontramål til Horsens, og FC København kunne skrive Danmarksmester på visitkortet, selvom de tabte i Odense. Fiaskoen var komplet, og holdet gik fra sæsonen, der startede så berusende uden en titel.

Status over halvsæson

Halvsæsonen foråret 2006 lignede den nyligt afsluttede sæson på flere punkter. Skadeslisten var lige så lang som den imponerende sejrsrække på Vilfort Park. Kun fire point blev mistet på hjemmebanen igennem hele sæsonen. Til gengæld var udebanen et orgie i ørkesløshed, som kastede sølle fire point på kontoen i foråret. Skadernes omfang er blevet brugt som forklaring fra Brøndbys ledelse, men her var hjemmebanestatistikken endnu mere prangende end sæsonen 2006/2007.

Kurt Lassens karakterisering af Laudrups spilsystem som mentalt skrøbeligt på udebane er et godt udgangspunkt for en analyse om end selve årsagen ”de offensive Laudrup-typer” er temmelig søgt. Faktisk er en af de mere overraskende følger af Laudrups træner-gerning, at forsvaret i gennem flere år havde været blandt de bedste i superligaen. Derudover var opskriften i den første del af sæsonen, at defensiven skulle være i orden.

Det var helt andre faktorer i det laudrupske system, der indebar en større risiko for fiasko. To af faktorerne belyses her. I den traumatiske udekamp mod Lokomotiv Moskva foretog Laudrup en udskiftning i pausen. Jonas Kamper erstattede Martin Retov, og den udskiftning kan vist bedst karakteriseres ved, at træneren gik efter det tredje mål i stedet for at køre sejren sikkert hjem. En mere defensivt orienteret træner havde sat Stefan Schmidt ind for at stabilisere midtbanen.

I Laudrups forståelse af sportspsykologi lå ansvaret for præstationerne hos spillerne. I bund og grund er dette naturligvis korrekt, men som gennemgangen af forløbet har vist, udtrykte cheftræneren flere gange tilfredshed med spillernes indstilling efter et nederlag i det jyske. I stedet var det ’kampens udvikling’ med held og uheld, der faldt ud til modstanderens fordel.
Dette var – og er – også korrekt. Enhver fodboldkamp bliver afgjort af hændelserne på banen og held/tilfældigheder spiller en stor rolle i disse kampe. Men hvorfor faldt tilfældighedernes spil ud til modstanderens fordel hver gang kampen foregik på udebane? Ansvaret for besvarelsen af dette spørgsmål lå ikke hos spillerne men hos den sportslige ledelse. Og her var der intet blik for ’udebanekomplekset’. Det var i trænerens øjne bare pressens opfindelse.

Den manglende fokus på udebanekomplekset som helhed bærer ifølge sportspsykolog Kim Møller Larsen (www.sportspsykolog.dk) en afgørende del af skylden for den magre pointhøst på udebane. Den slags hændelser kan ikke trænes væk på træningsbanen, men der skal i stedet anvendes sportspsykologiske værktøjer som løsninger. Måske har Michael Laudrups sabbatår indbefattet et kursus i sportspsykologi at dømme efter udtalelsen om mentalitetens betydning, der indledte denne artikel. Han får i hvert fald brug for en mere professionel tilgang til modgang, end han udviste i foråret 2006.

De to tidligere dele af artikelserien

Del I
Del II

0 Kommentarer