Det gør ondt at se på

18. december, klokken 10:56 af Steen Sørensen

Niki Zimling forlod Brøndby i jagten på fast spilletid, men tænker stadig på sin tidligere klub. Esbjergs anfører har det ikke godt med, at det har kørt så dårligt for Brøndby IF på det sportslige område gennem det seneste stykke tid.

I et interview i gratisavisen 24timer slutter den nuværende Esbjerg-anfører af med at udtrykke sin bekymring for den sportslige udvikling i sin tidligere klub på den københavnske vestegn.

- Jeg kan ikke forstå det, der sker derude. Det er ikke det Brøndby, jeg kender. Det har gjort ondt at se alle nederlagene og skandalerne, siger han til avisen.

Alligevel fortryder midtbanespillerne ikke sit skifte til Esbjerg tilbage i sensommeren 2005. Skiftet skyldtes jagten på fast spilletid, hvilket der ikke umiddelbart var udsigt til under Michael Laudrups ledelse i Brøndby. I opstarten til foråret 2005, hvor Brøndby sluttede af med at vinde The Double, fik Zimling at vide af trænerparret Michael Laudrup og John ‘Faxe’ Jensen, at han nok ikke skulle regne med spileltid lige med det samme.

- De ville gerne køre mesterskabet hjem, sagde de. De mente ikke, at jeg var parat til at spille med om det. Det var deres mening. Jeg havde en anden mening. Laudrup sagde, at jeg var en god spiller. Og at min tid nok skulle komme, og at jeg bare skulle være tålmodig. Men det sidste, man er som ung spiller, er tålmodig, forklarer Zimling i 24timer.

Fra talent til anfører

Fast spilletid må man sige, at den løbestærke midtbanespiller har fået på Vestkysten, hvor han hurtigt blev en profil og senere anfører på Esbjergs SAS Liga-hold.

- Jeg kom til Esbjerg torsdag og spillede på andetholdet lørdag. Og lige siden har jeg spillet på førsteholdet. Den omvæltning og tillid er en kæmpe forandring. Det betyder alt for en ung spiller, fortæller Niki Zimling, der siden har gjort det så godt, at han har været på tale til landsholdet og efter sigende har vakt interesse i det store udland. Et faktum er det, at Brøndby forgæves har forsøgt at hente den fortabte søn tilbage – senest i sommerens transfervindue.

Niki Zimling var en del af et meget talentfuld kuld på Vestegnen – årgang 85. Både trænere, ledere og spillerne selv havde store forventninger til fremtiden og regnede med, at de ville være stammen på et succesfuldt Brøndbyhold fremover. Sådan skulle det imidlertid ikke gå.

- Vores hold var fremtiden. Alle var sikre på, at lige så snart vi blev seniorspillere, ventede en gylden tid for Brøndby. Det snakker man stadig om. Hvis det bare var gået sådan, så havde der ikke været nogen problemer i Brøndby i dag, fortæller Zimling og fortsætter:

- Vi havde en drøm om, at det en dag var alle os, der kom på førsteholdet. At det var os, der var stammen på det hold, og det var os, der styrede det hele. Det var vores store drøm.

Manglende tålmodighed

I dag løber langt de fleste fra den talentfulde årgang rundt i andre SAS Liga-klubber, og selvom det ikke blev til et gennembrud i den blågule trøje, er det et bevis på, at talentarbejdet ikke fejler noget på Vestegnen. De bedste eksempler på dette er Niki Zimling og Johan Absalonsen, hvor sidstnævnte i dag er en profil på det stærke OB-hold. Helt uden for kategori kan nævnes Daniel Agger, der som bekendt fik sit store gennembrud i den blågule trøje og i dag optræder på den helt store scene som fast mand hos Liverpool FC.

På dagens Brøndby-hold er der kun en enkelt tilbage fra årgangen – Kasper Lorentzen – der måske er den mest talentfulde af dem alle. Hans udvikling er imidlertid desværre blevet sat tilbage af en lang række skader, så klubben venter stadig på det helt afgørende gennembrud.

Brøndby havde også store forventninger til Niki Zimling, men amagerkaneren havde ikke tålmodighed til at vente på sin chance, selvom han var oppe mod store profiler i kampen om en plads på den centrale midtbane. Og samtidig følte han, at han var langt fra holdet.

- Retov, Wieghorst, Marcus Lantz og Stefan Schmidt. Træneren havde hentet dem, og derfor spillede de mere eller mindre fast. Det var gode spillere alle sammen. Men jeg følte, at jeg godt kunne være med og få noget spilletid. Om ikke andet så på bænken. Men det sidste halve år var jeg end ikke i nærheden af holdet, forklarer Zimling, der dog samtidig har forståelse for Laudrups holdning:

- Det er også svært. Man kan heller ikke stille op med et hold, hvor fem af spillerne er 18 år gamle. Det er en balancegang.

3 Kommentarer