Ankergren nyder livet i Leeds

15. februar, klokken 16:30 af Steen Sørensen

Stort interview med Casper Ankergren. Leeds United og Nottingham Forest er to tidligere giganter i både engelsk og europæisk fodbold, som idag henslæber en tilværelse i Englands tredjebedste række – League One. Tirsdag aften i denne uge mødtes netop disse to hold på førstnævntes hjemmebane foran næsten 30.000 oplagte tilskuere – deriblandt 90min.dk’s udsendte, der efter kampen fik en lille snak med hjemmeholdets målmand, danske Casper Ankergren.

Den tidligere Brøndby-målmand Casper Ankergren, der blandt andet spillede en vigtig rolle i den fantastiske double-sæson 2004/05, er idag en usædvanlig tilfreds mand, som nyder tilværelsen i den nordengelske by Leeds. På trods af den store skuffelse omkring Brøndbys køb af Stephan Andersen i starten af 2007, og dermed en sandsynlig degradering til andenmålmand, erkender den blonde dansker idag i bagklogskabens klare lys, at det nok endte med at være katalysator til den helt rigtige karrierebeslutning.

- Naturligvis var det (købet af Stephan Andersen / red.) en stor skuffelse for mig. Jeg havde lige skrevet under på en ny 3-årig kontrakt, og jeg var udtaget til ligalandsholdet, så det kom som en stor overraskelse, da klubben informerede mig dagen før offentliggørelsen. Desuden var vi begyndt at kigge på hus, fortæller Ankergren og fortsætter:

- Men det endte med at være det helt rigtige for mig. Det var måske den sidste chance for mig at komme til udlandet, og vi har det simpelthen perfekt her i Leeds. Det er en fantasktisk by, der har alt, og jeg er faldet utrolig godt til i klubben – jeg har faktisk aldrig haft det bedre end nu.

Desuden påpeger målmanden, at der jo er en pub på stort set hvert gadehjørne. Og selvom det meget sjældent bliver til en aften ude, har Ankergren naturligvis en favorit-øl; Carling Extra Cold.

Kunne være endt i Holland

I første omgang blev det som bekendt til et halvt års lejekontrakt med storklubben fra Yorkshire, der desværre endte med nedrykning fra The Championship til League One, og i den lange sommerpause var målmanden tilbage på træningsbanerne i Brøndby.

Alle tre parter – Ankergren selv, Leeds United og Brøndby IF – var dog interesseret i at få lavet en permanent aftale; men på grund af den økonomiske situation, hvor Yorkshire-klubben var sat under administration, måtte man afvente en tilladelse fra FA (det engelske fodboldforbund / red.) til at skrive kontrakter.

- Der var ingen tvivl om, at jeg helst ville blive i Leeds, så ventetiden var ret frustrerende; men det endte jo lykkeligt. I den situation kan det jo ikke undgås, at man begynder at tænke på andre klubber, og der var da også flere forespørgsler, men de kunne kun komme på tale, hvis en aftale med Leeds gik i vasken.

- Faktisk kunne jeg allerede i vinterpausen have været endt i Holland, hvor en lejekontrakt var meget tæt på; men da Leeds United kom på banen, var der ingen tvivl. Jeg har altid været fascineret af engelsk fodbold.

Elsker at være under pres

I forhold til den danske superliga er der langt mere tempo på i engelsk fodbold – ofte så højt et tempo, at teknikken ikke kan følge med. I det hele taget er der mere knald på på alle planer i en klub som Leeds, og det nyder den tidligere køgenser i fulde drag, også selvom der ikke er så meget pres på målmændene i League One, som han oplevede i næstbedste række.

- I sidste sæson i The Championship var der langt mere pres på målmanden, end jeg havde været vant til i Brøndby, og det er lige mig, for så kan man vise sig mere frem. I min sidste halvsæson derhjemme blev jeg jo også presset mere end sædvanligt, fordi vi spillede dårligt i Brøndby, og det resulterede jo også i en udtagelse til ligalandsholdet.

– Her til aften havde jeg faktisk set frem til at blive presset mere end i de fleste kampe i League One, hvor mange af de andre hold trækker lidt tilbage mod os. Men jeg må sige, at Forest skuffede mig fælt – specielt i første halvleg, hvor de jo ingenting ville (på billedet til højre illustreres Ankergrens rolle i store dele af første halvleg ganske godt).

- De kom så ud til anden halvleg som lyn og torden, men vi får reddet stormen af, og efter omkring ti minutter har vi igen styr på kampen, indtil vi kikser fælt med opdækningen ved et indlæg. Vi får dog vist god moral og får lagt et enormt pres på Forest og får helt fortjent udlignet på straffe – faktisk synes jeg, at vi var nærmest en sejr, og det havde vel ikke været helt ufortjent?

Denne skriverkarl er ikke utilbøjelig til at give Casper Ankergren ret i sin bedømmelse af kampen, der endte 1-1 foran imponerende 29.552 tilskuere, som skabte et lydtryk, der langt overgår Brøndby Stadion.

Savner Faxe

På trods af, at der på Elland Road (Leeds´ hjemmebane / red.) larmes mere end på Brøndby Stadion, så savner den lange målmand suset fra Faxe-tribunen, som han aldrig vil glemme. Ankergren husker også tilbage på sin tid i Brøndby med udelukkende gode minder.

- Jeg tror, at alle spillere, der er blevet kaldt ned til Faxe, bare er solgt. Det er noget helt specielt, som jeg aldrig vil glemme, og jeg håber, at jeg en dag får lov til at opleve det igen. Jeg savner faktisk Faxe-tribunen.

- Jeg havde syv fantastiske år i Brøndby, og jeg kan kun komme i tanke om alt det positive, når jeg tænker tilbage. Specielt med holdet, der vandt The Double i 2005, har jeg gode minder, og jeg har stadig kontakt med flere af spillerne fra dengang blandt andet Per Nielsen, Kaspar Dalgas og Karim Zaza. Men specielt Morten Skoubo har jeg vedligeholdt kontakten med – han er en utrolig dygtig fodboldspiller, der var dybt undervurderet i medierne.

- I The Double-sæsonen havde vi et rigtig godt hold med vindertyper på alle pladser. Jeg har svært ved lige at sætte navn på én spiller der skulle være den bedste, men specielt Johan Elmander, Morten Skoubo, Thomas Kahlenberg og Daniel Agger brændte igennem. Svenskerne (Mattias Jonson og Andreas Jakobsson / red.) var før det også store profiler. Desuden havde vi i den periode et rigtig godt træner-team i Michael Laudrup og John ‘Faxe’ Jensen, som nok er de bedste trænere i min tid i klubben.

McAllister vil spille fodbold

At Ankergren er glad for Laudrup som træner er ikke så underligt, da det var i den periode, han virkelig fik chancen i målet hos Brøndby, og det samme gentog sig i Leeds, hvor Dennis Wise hentede og satsede på danskeren, selvom han også hentede ‘en af sine egne’ i Reading. I det hele taget var Ankergren glad for både Dennis Wise og assistenten Gustavo Poyet, og specielt Poyets kvaliteter blev måske rigtig tydelige, da han i løbet af efteråret rykkede til et bedre job i Tottenham – herefter begyndte Leeds’ resultater at blive dårligere efter en ellers helt fantastisk start på sæsonen. Nu er Dennis Wise så rejst videre til Newcastle, og trænerteamet hedder i dag Gary McAllister og Steve Staunton.

- De (Wise og Poyet / red.) var rigtig gode til at tale med spillerne, og Wise vidste lige præcis hvilke knapper, der skulle trykkes på. Jeg var virkelig glad for de to og specielt Wise, der gav mig chancen. Det var så op til mig selv at gribe den, og det må jeg jo have gjort, siden jeg har spillet fast i hele min tid i klubben.

- Nu er de to nye så kommet til, og det ser rigtig lovende ud. De er begge store personligheder, der har prøvet det hele på egen krop, og McAllister er jo det nærmeste man kan komme en klubmand. Jeg tror, det bliver rigtig godt! McAllister vil have, at vi skal spille fodbold og ikke sparke samtidig med, at han forlanger, at der bliver kæmpet til sidste blodsdråbe. Det er lige sådan, jeg kan lide det.

Tre spørgsmål – tre svar

Afslutningsvis blev Casper Ankergren stillet tre af de hurtige, der afkrævede tre hurtige svar.

Baked beans eller rundstykker?
- Selvom jeg nu godt kan lide baked beans, må svaret blive rundstykker.

Yorkshire pudding eller grøntsager?
- Hhhmmm; jeg har endnu ikke smagt Yorkshire pudding. Grøntsager.

Bangers eller røde pølser?
Må jeg svare en stor grillpølse i svøb? Sådan en kunne jeg godt bruge.

4 Kommentarer