Analyse: Viljen blev afgørende

3. maj, klokken 11:29 af Karsten Partov

Torsdag eftermiddag kunne Stefan Gislason hæve Brøndbys første hjemlige trofæ i tre år. Forud var gået en spændende kamp, der viste, at Brøndby ønskede det etablerede angrebsspil med i indlæg fra siden, og Esbjerg det hurtige omstillingsspil med dybdeløb. Begge dele gav gevinst, men overordnet havde Brøndby den ekstra vilje, der sikrede klubbens sjette pokaltitel.

Pokalfinalen blev så tæt, som de fleste havde forestillet sig. De to hold, der begge kom ind til kampen i god form, fik som kampen skred frem spillet på de præmisser de selv ønskede. Esbjerg scorede to mål på to hurtige og direkte opspil og Brøndby lavede to mål efter småspil ved sidelinjen. Småspil, der ikke bare gav rum til et ugeneret indlæg, men også et overtal i feltet omkring bolden.

Brøndby dominans

Brøndby startede kampen i den ventede opstilling, hvorimod Troels Bech noget overraskende havde valgt at starte med den unge Thiago på banen. Hans udgangspunkt var i vestjydernes venstre side og tabte klart den overordnede dyst med Anders Randrup og Samuel Holmén. Og på trods af at venstrebacken Andreas Klarström støttede op, blev også Jesper Bech tvunget til at tage del i arbejdet i venstreside.

Det betød, at det blev en anelse lettere for Brøndby at spille bolden op fra forsvaret. Og det var en medvirkende faktor til, at Esbjerg i de første 25-30 minutter af kampen kun sjældent formåede at lægge et ordentligt pres på de senere pokalvindere. Men lige så vigtigt var, at Brøndby var i stand til at holde bolden kørende med hurtige afleveringer og megen bevægelse. Når bolden blev tabt, skete det oftest med mange spillere bag bolden, og derfor fik Esbjerg svært ved at blive farlige.

Martin Ericsson trak som oftest ned i banen og hjalp til at skabe overtalssituationer 10-20 meter udenfor Esbjergs felt. Det var blandt andet tilfældet ved 1-0-målet, hvor god boldbehandling, bevægelse og spilforståelse spille Thomas Rasmussen fri til et indlæg. Småspillet i siden betød også, at der blev trukket Esbjerg-spillere væk fra midten, hvilket resulterede i at Katongo og Holmén kun blev dækket op af en mand. Samme princip gjorde sig gældende ved Retovs afgørende 3-2-scoring.

Direkte Esbjerg-spil

I modsætning hertil spillede Esbjerg, ganske som forventet, noget mere direkte. Både ved 1-1 og ikke mindst ved 2-2-målet blev der efter en erobret bold sat tempo på direkte mod mål. Og selvom det andet mål startede fra højre side og gik over til Klarström i venstre, var det afgørende, at den fremadrettede bevægelse blev fortsat. Rieks’ to dybdeløb ved målene var eksemplariske for, hvordan man skaber dynamik i boldførelsen mellem midtbane og angreb. Om end hans to mål også sagde noget manglende forstående i Brøndbys defensiv ved dynamisk angrebsspil.

I den defensive organisation forsøgte Esbjerg at dække op for Brøndbys backs, hvilket også lykkedes langt hen ad vejen. I første halvleg betød Thiagos manglende styrke dog som sagt også, at der så blev skabt plads på midten af banen. Det hul blev lukket med Niki Zimling, der også spillede en vigtig rolle i 2-2-målet.

Farlige boldtab

Brøndby forsøgte defensivt at lægge et så højt pres, at Esbjerg ofte blev tvunget til at spille op på deres angribere. Og her var både midterforsvarene og ikke mindst Gislason hyppige bolderobrere. Det blev efterhånden tydeligt, at selvom Esbjerg kom bedre med i kampen, var deres etablerede angrebsspil ikke i stand til at skabe problemer for Brøndby. Derimod var det boldtab, der skabte muligheder for vestjyderne. Det skete nogle gange, men hvor svært det kan være at dæmme op overfor, viste sig blandt andet i en situation, hvor Katongo tabte en duel, på samme tid som det meste af Brøndbys midtbane var på vej frem ad banen.

Det var stort set Esbjergs eneste mulighed for at skabe chancer, men i den anden ende vadede Brøndby heller ikke i chancer. Det etablerede angrebsspil led blandt andet af, at Kasper Lorentzen, der var med i det første mål, tydeligvis mistede en del af sine kræfter i løbet af kampen. Og selvom Brøndbys centrale midtbane stadig fungerede fint, gik de fleste bolde også ud i siden frem for op ad banen. Det billede blev der dog ændret noget på efter Esbjergs udligninger. Og sejren må siges at være fortjent, netop fordi Brøndby åbenbarede et ekstra gear, når der var allermest behov.

Man of the match

Samuel Holmén sled og slæbte som vanligt og scorede et fornemt hovedstødsmål. Dette var nok til at skaffe ham titlen som årets pokalfighter, men 90min.dk har alligevel valgt at kåre Martin Retov til kampens spiller. Fra sin position på midtbanen dikterede han spillet og krydrede en fornem indsats med det afgørende mål. Endnu en flot kamp af midtbanespilleren, der virkelig er i topform i øjeblikket.

90min.dk karakterer
M. Retov	4.4
S. Holmén	4.3
S. Gislason	3.6
M. v. Schlebrügge	3.5
S. Andersen	3.1
M. Howard	3.0
T. Rasmussen	2.9
K. Lorentzen	2.8
M. Ericsson	2.5
A. Randrup	2.3
C. Katongo	2.1
Gennemsnit:	3.2

90min.dk’s karaktergivning

90min.dk’s karakterskala går fra nul til fem, hvor nul er den laveste og fem den højeste karakter. De samlede karakterer er et gennemsnit af redaktionens individuelle karaktergivning.

7 Kommentarer