Analyse: Tæt på tyveri lørdag aften…

13. april, klokken 20:23 af Troels Krogh Nielsen

Brøndby sejrede over Esbjerg fB på et sent mål, af Chris Katongo, i en kamp hvor man kontrollerede første halvleg, men hvor det hårde kampprogram og manglende koncentration også gjorde kampen til tider rodet, og hvor specielt spillet i 2. halvleg, langt fra var prangende. Vejret viste sig fra sin pæne side, og så man kun 1. halvleg, ville man have troet på en stensikker sejr til Brøndby. Sejren kom i hus, men det holdt til tider hårdt.

For de kun 12621 tilskuere, var det tydeligt at kampen, pludselig blev helt åben, da Michael Murcy scorede kort inde i 2. halvleg. Det var nemlig et usikkert Brøndbyhold, som virkede groggy efter pausen, og hvor man må prise sig lykkelig for at linievogteren var vågen, da bolden kort efter udligningen, igen lå i målet bag Stefan Andersen.

Efter det første kvarter i 2. halvleg, fik Brøndby dog igen sat sig på opgøret og burde have bragt sig foran flere gange før holdet endelig fik bolden ind bag Lars Winde, og kunne fejre endnu en sejr med tilskuerne.

Den rigtige taktik

Hvordan kunne det dog gå til? Troels Bech havde tydeligvis op til kampen, haft taktiktavlen fremme og forsøgt at bekæmpe de blågule med egne dyder. Der blev i 1. halvleg nemlig notorisk forsøgt med hurtige omskiftninger, stor sideforskydning og lange sideskift fra vestjysk side.
En kendt floskel siger dog, at kopien aldrig er lige så god som originalen og således var Esbjergs indledningsvise taktik helt rigtig set, men absolut ikke udført efter planen.
Lange sideskift var enten upræcise eller dårligt tæmmede, og jyderne nåede aldrig at bringe Brøndby i ubalance på en midtbane, hvor Samuel Holmén til lejligheden havde fået selskab af Tobias Mikkelsen.
Godt at se Mikkelsen tilbage i kampform. De fleste af hans udfordringer lykkedes faktisk, og så kan man kun regne ham for en forstærkning, specielt når han falder helt ind i de andres løbemønstre og der forhåbentlig opnås større fælles forståelse.

Powerplay uden resultat

I det hurtige omstillingsspil, var Esbjerg til tider, direkte elendige og specielt Martin Retov kunne samle returboldene op nærmest efter behag, og sende dem tilbage ind i feltet eller ud på kanten igen, hvor Anders Randrups og Thomas Rasmussens involvering i overlap overspillede Esbjergs backs igen og igen.
Der kom så problematikken. Chris Katongo, Martin Ericsson, Samuel Holmén og Tobias Mikkelsen er sjovt nok alle sammen opført som værende 1.78 meter høje på Brondby.com, og med en gennemsnitlig kampvægt på 73.5 kilo, var det ikke meget fysik, man kunne udfordre Esbjergs forsvar med, og alt for mange indlæg blev således headet væk uden at føre nogen chancer med sig.
Duncans fravær kunne virkelig mærkes, når man kom så forholdsvis let til kvalificerede indlæg fra kanterne. Alt i alt sad Brøndby dog rigtigt hårdt på sin modstander i en god 1. halvleg, hvor man kunne have ført en del større ved pausen, end med den ene pind. Man glædede sig rigtigt til fortsættelsen, for som skrevet ovenfor, var der i flere omgange decideret tale om Powerplay, som man kender det fra Ishockey i forbindelse med belejringen af Esbjergs mål.

Esbjergs kvarter

Brøndby kom først på banen efter pausen, ca. 4-5 min. før Esbjerg, og måske burde man have brugt den ekstra tid, til lige at tale tingene bedre igennem, for det var et forvandlet Brøndbyhold, som gik på banen i 2. halvleg. Desværre til den negative side, for da Thomas Rasmussen blev taget ud med nogen, der lignede en forstrækning kort før pausen, blev Brøndbylegenden, Per Nielsen sendt på banen, og Max v. Schlebrügge sendt ud på backen.
Ikke umiddelbart en udskiftning, som burde give panderynker, da Schlebrügge havde spillet en fejlfri 1. halvleg, og Per Nielsens rutine og samarbejde med Mark Howard, vel kunne fungere som så ofte før. Ikke desto mindre blev forsvaret ustabilt, og kort efter pausen, kiksede Schlebrügge en tackling på fløjen, Per Nielsen dækkede kun bolden af, Mark Howard nåede ikke Murcy i spurten, og Stefan Andersen kom ikke hurtigt nok ud til franskmanden, der indtil det tidspunkt havde været aldeles anonym. 1-1, og panderynker hos Brøndbys trænerbænk og en sjælden stilhed bredte sig over stadion.

Esbjerg virkede anderledes tændte, og fik lavet et aggressivt pres, som Brøndby måtte spille sig ud af. Det kostede kræfter, og indledningsvist, bølgede Esbjergangreb ned mod Stefan Andersens mål, hvor bolden ikke blev ordentligt clearet og hvor Per Nielsen, manglede noget kamptræning. Tydeligt at Esbjerg havde aftalte at forsøge at udnytte at Brøndby måtte udskifte Thomas Rasmussen.

Brøndby fik dog endelig lagt et pres på vestjyderne som varede resten af kampen. Presset, som resulterede i gode målchancer, var også et pres, som levnede god plads til Esbjergs kontraspil, og hvor det tætpakkede kampprogram for begge mandskaber begyndte at kræve sin pris. Forskellen var at Brøndby tilsyneladende havde ekstra kræfter at tære på, for som halvlegen skred frem, kom man tættere og tættere på igen at bringe sig foran. Kanterne fik igen udfordret, og midtbanen, anført at en Retov med godt overblik og en evigt arbejdende Samuel Holmen, begyndte at få vendt spillet og samle returboldene op igen.

Skader og udskiftninger

Begge hold gjorde flittigt brug af udskiftninger. Forskellen lå i, at Brøndby selv kunne bestemme over sine udskiftninger, og sætte friske kræfter ind, når en spiller løb tør for energi. Esbjerg fik mindst 3 skader i løbet af kampen, og måtte således allerede ved pausen, foretage sin 3. og sidste udskiftning. Noget, som kunne ses til slut i kampen. Skarpheden var, trods overtaget, igen ikke god nok. Katongo, Daugaard og Holmen, har alle store chancer til at lukke kampen, men Lars Winde stod en god 2. halvleg, og så får man ingen mål. Den skarphed man så i kampen mod FCM var forduftet, og derfor endte kampen med at blive alt for spændende.

Kampen understregede med alt tydelighed vigtigheden i at score på sine chancer, og hvad rokeringer i forsvaret kan føre med sig af manglende overskud og stabilitet. Måske burde man have sat Daniel Wass ind på højre back, og rokeret Randrup over i venstre side. Det var trods alt på den position Randrup fik sit gennembrud, og så kunne Schlebrügge bruge sit gode overblik til fulde i centerforsvaret. Det er naturligvis nemt at være bagklog, og en så bundrutineret spiller som Per Nielsen, burde ikke være med til at svække stabiliteten i forsvaret. Heldigvis vandt man til sidst, og nu skal pausen hen mod Pokalsemifinalen bruges på at genvinde styrken og få skadede spillere fit for fight, så 3-0 resultatet fra den første kamp, kan veksles til en finalebillet.

90min.dk har bedømt spillerne således:

90min.dk karakterer
Martin Retov	3.5
Anders Randrup	3.2
Stefan Gislason	3.2
Stephan Andersen	3.1
Chris Katongo	3.0
Tobias Mikkelsen	3.0
Martin Ericsson	2.7
Samuel Holmen	2.6
Mark Howard	2.6
Thomas Rasmussen	2.6
Max Von Schlebrügge	2.5
Per Nielsen	2.3
Kim Daugaard	u/b
Patrick Mortensen	u/b
Gennemsnit:	2.85

Skalaen går fra 0-5 hvor 5 er rigtigt godt, mens 0 er rigtigt skidt.

Man of the Match bliver igen Martin Retov, som får rigtigt meget ud af kampen og som holder et højt niveau kampen igennem. Der er generelt middelkarakterer hele vejen rundt. Man får en følelse af at man fik de 3 point man ville have, og nu ser man frem mod næste kamp.

Det er dog lidt bekymrende at man ikke formår at lukke en kamp mod et skadesplaget Esbjergmandskab, på hjemmebane. Op til kampen, blev der luftet tanker, om at spare nøglespillere, noget man ikke valgte at gøre. Så skal de være helt klar, for en profil på 80% er umiddelbart ikke bedre end den tilsvarende reserve på 100%.

Focus efter kampen må blive på at få talt udfaldet midt i kampen igennem og få restitueret forud for kampen i Herning. Man har tidligere tabt rigtigt stort på SAS-Arena, og naturligvis vil FCM forsøge at vende nederlaget fra første semifinale til en samlet finaleplads. Kampen bør vel gribes an som en forsigtig offensiv, for at få lavet et enkelt mål, hvorefter FCM skal lave 5 selv. Det har de desværre gjort før, men de har forhåbentlig glemt hvordan, når klubberne mødes Torsdag. God Kamp!

17 Kommentarer