Analyse: Magert spil men psykologisk sejr
13. maj, klokken 23:59 af 90minutter.dk
Et skadesplaget, karantæneramt og meget ungt Brøndby-hold snød lørdag sortseere, bookmakere og de midtjyske favoritter ved at klare uafgjort på den jyske hede. Dermed beviste holdet for anden udekamp i træk at moralen er større end de fodboldmæssige kvaliteter. Stephan Andersen krøllede Don Ø’s langemand sammen ved at stå en brandkamp.
Kampanalyse
Kampen kan inddeles i 3 faser: Fra start til føringsmål, videre til udligning og herfra til slutfløjtet. I de tre faser kan man tale om tre forskellige Brøndbyhold. Spillet var i alle tre faser en følge af, at selvtilliden blev forøget som kampen skred frem.
Første fase: Stormen på sidste skanse.
Indledningsvis kom ulvene stormende ud af startboksen, og der var kun én mand, der kunne modstå de talrige forsøg. Backkæden var uden autoritet og foran dem var hverken midtbane eller angreb til nogen hjælp i forsøget på at dæmme op for den midtjyske offensiv.
Stephan Andersens indsats gav skeptikerne modspil. Redningerne holdt ikke alene Brøndby inde i kampen resultatmæssigt, men øgede også troen på et godt resultat hos medspillerne. At redningerne også frustrerede modstanderne var tydeligt ved føringsmålet. Et tvivlsomt straffe blev sikkert eksekveret af Thomas Røll, men i stedet for at fortsætte det gode fremadrettet spil gik gassen af midtjyderne, og Brøndby kom bedre med på midten af banen.
Anden fase: Midtbaneslaget
I stedet for et fortsat stormløb begyndte dagens anfører Kim Daugaard at få dirigeret tropperne til at holde på bolden. Der blev intet skabt fremadrettet, men i modsætning til første fase kunne holdet beholde bolden i længere tid, og når den var smidt væk med en hasarderet aflevering til angriberne, stod forsvar og midtbane bedre imod de jyske angrebsforsøg. Resten af halvlegen blev en konsolidering af Brøndbys vakkelvorne forsvar, så det blev mere sikkert.
Ved anden halvlegs start afløste Anders Randrup den temmelig usikre Jacob Bertelsen, og denne indskiftning gav holdet en offensiv indsprøjtning. Dels betød det en større sikring af venstresiden og – skulle det vise sig – et ekstra offensivt kort.
Midtjylland var efter pauseteen forunderligt passive. Måske var tilbageholdenheden et udslag af at have et fornuftigt resultat kombineret med Brøndbys manglende evne til at producere noget fremadrettet. Hjemmeholdets tornerosesøvn holdt sig til udligningen, der kom efter Brøndbys første gennemspillede angreb.
Tredje fase: Fysik og skuespil
Scoringen satte de topmotiverede værter igang igen. De skulle bruge alle 3 point for med sikkerhed at holde OB bag sig og opretholde afstanden til Aab, der truer UEFA-cup-pladsen. I modsætning til den indledende fase af kampen var der nu to hold på banen. Midtjyderne tilspillede sig den største chance med en afdribling af Stephan Andersen og efterfølgende skud på stolpen, men gæsterne var også med i chanceproduktionen.
Udviklingen i sidste fase var et af resultat det unge brøndbyholds fysiske pres kombineret med et psykisk pres bl.a. i bedste italienske skuespil-stil. Der blev kæmpet om hver bold og både Morten ‘Molle’ Rasmussen og Morten ‘Duncan’ Rasmussen brugte flere gange nærkampe til lege ‘svanens død’, hvilket tydeligt frustrede både Dadu og Midtjyllands forsvarsspillere. Kulminationen kom fem minutter før ordinær spilletids afslutning, hvor ‘Duncan’ segner om uden at være ramt, hvilket sender Oluwafemi Ajilore i bad før tid. Smukt var det ikke og det var naturligvis usportsligt. Men det virker i kampsituationerne, hvor en pillemæssig overlegen modstander kommer til at bruge kræfter på alt andet end at spille bold.
| 90min.dk karakterer | |
|---|---|
| S. Andersen | 4.1 |
| K. Daugaard | 3 |
| T. Rasmussen | 2.8 |
| M. D. Rasmussen | 2.8 |
| M. Spelmann | 2.8 |
| A. Randrup | 2.7 |
| M. Howard | 2.5 |
| M. Rasmussen | 2.3 |
| M. Ericsson | 2.3 |
| H. Kildentoft | 1.9 |
| C. Katongo | 1.5 |
| J. Berthelsen | 1.3 |
| M. Bischoff | u/b |
| M. Jensen | u/b |
| Gennemsnit: | 2.5 |
- Altså blev Stephan Andersen uundgåeligt Brøndbys Man-of-Match med en betragtelig margen til de resterende spillere.
Konklusion
Før kampen talte Kristian Bak Nielsen om klasseforskel på de 2 mandskaber, og første fase af kampen understøttede den påstand. Den udskældte Stephan Andersen svarede igen på kritikken ved at stå fantastisk under det indledende pres. Moralen spredte sig til hele holdet, så det endte med en fysisk og psykisk konfrontation, som Brøndby klarede bedst. Den spillemæssige overlegenhed hos midtjyderne blev mødt af vilje til at bruge alle spillets facetter. Derfor endte Kristian Bak endnu en gang som en særdeles skuffet mand.
De to sidste udekampe har vist et Brøndby-hold, der har magtet at komme tilbage efter føringer til højere rangerede hold. I begge kampe var hele holdet på hælene til at begynde med men fik kæmpet sig tilbage mod modstandere med selvtilliden iorden. Det kan godt være, at Brøndby ikke har vundet på udebane endnu, men det psykologiske aspekt er i klar bedring. Og dét er første skridt på vej tilbage til toppen af dansk fodbold.
8 kommentarer til “Analyse: Magert spil men psykologisk sejr”
Smid en kommentar
Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.
14. maj, 2007 kl. 05:50
Tak for en flot og detaljeret kampanalyse, der svarerede godt til det, vi så på banen. Og tak til medfans for et sammenhold om opbakning, der ville noget.
14. maj, 2007 kl. 10:46
Langt hen ad vejen enig i analysen, som jeg ikke vil gå nærmere ind i.
Dog vil jeg bemærke, at udvisningen af Femi var i orden. Femi slår helt tydeligt ud efter hovedet på en modspiller med knyttet næve. Alene det er rigeligt til et rødt kort, uanset om han rammer eller ej. Det er jo helt sindssygt, hvad han gør! Hvis han havde ramt var karantænen blot blevet endnu længere end den gør nu. At Duncan så filmer og kan fortjene et kort for det er en anden sag.
Omkring selve kampen synes jeg Køhlert har ret, når han efterfølgende holder fast i, at vi har tabt 0-1 til de (desværre) suveræne mestre og spillet 1-1 ude mod nummer to med en stærkt skadesplaget trup og for kampen igårs vedkommende vel nærmest med et forstærket ungdomshold.
Det er selvfølgelig langt fra klubbens målsætning, at vi skal erklære os tilfredse med den slags – det ville være sørgeligt. Men set i lyset af den aktuelle situation er det vel mere resultater som Esbjerg (1-1 ude – hvor vi næsten vinder), Viborg (1-1 ude – hvor vi næsten vinder), Farum (3-3 ude – hvor vi næsten vinder) og ikke mindst Vejle (3-0 ude – hvor vi var en skandale), der ikke er acceptable.
Men det, at vi (med en del held – indrømmet ) skraber 1-1 hjem ude mod FCM forstærker vel bare Køhlerts påstand i hans Euroman interview, hvor han sagde, at han snildt kunne sætte et ungdomshold sammen, der kunne smadre FCM’s højt besungne talenter. Alle vores spiller jo superligabold eller til nød anden division.
Så trods vores aktuelle status af pinligt midterhold vil jeg til FCM i almindelighed og Kristian Bak i særdeleshed stadig tillade mig at synge: I er for latterlige – I spiller mod Brøndby IF, så se jer selv i spejlet – og hold så jeres kæft.
Flemming
14. maj, 2007 kl. 12:03
Det ER altså utroligt at ingen kan se hvordan Duncan tydeligvis blev ramt ret hårdt på sin højre arm. Han sagde lige bagefter at han blev ramt på armen, og hele tiden tog han sig til armen. Alligevel er der ingen der har gidet lægge mærke til at han rent faktisk bliver ramt kraftigt på sin arm. Én ting er at de sædvanlige idioter fra TV ikke gider gøre deres job ordentligt, en anden ting er at man gentager dem her. Det synes jeg er for dårligt. Kom nu i gang! Udover det spiller han selvfølgellig skuespil, og hans forklaring om at han fik et chok er lidt tynd. Men problematikken er en anden: det grundlæggende spørgsmål er, om man får et frispark hvis man ikke falder? Desværre er det jo sådan at dommeren ofte ikke ser hvad der sker, hvis der ikke kommer et fald bagefter. Det er synd for fodbolden at dommerne er inkompetente, men man kan i sagens natur ikke bebrejde spillerne for at falde når de bliver ramt – ellers sker der jo ikke noget. Det er det samme med Cristiano Ronaldo, hvor jeg også andetsteds har kritiseret de fjolser der buhede og skreg da han gæstede VP. Man burde efterlyse bedre dommere og ikke kritisere dem der ‘hjælper’ dem med at dømme.
14. maj, 2007 kl. 12:07
Det er utroligt at ingen kan se at Duncan blev ramt. Han blev ramt hårdt, tydeligt og kraftig over sin højre arm, som han tog sig til med det samme og som han også fortalte sidenhen. Det er for dårligt at TV-idioterne ikke kan se det, men at I herinde rider med på bølgen og ikke en gang har respekt nok for en af vores spilleres forklaring til at kikke ordentligt efter før I skriver sådan noget bavl, det er under al kritik – kom nu ind i kampen!
14. maj, 2007 kl. 17:01
A-John: Vi er helt enige i at han skulle smides ud. Men derfor kan Duncan godt være end mand og lade være med at styrte til jorden. Jeg kan slet ikke følge din logik med at det er OK at Duncan lader sig falde så dommerne kan se at der bliver slået ud efter ham.
14. maj, 2007 kl. 18:55
Jeg kan altså ikke følge logikken i hvad der bliver ‘smidt op’ herinde og hvad der ikke gør. Derfor har jeg skrevet det samme flere gange – undskyld.
Altså, jeg mener det er et grundlæggende problem for fodbolden i øjeblikket, for faktum er at man sjældent får et frispark uden at man forinden er faldet. Når jeg selv spiller på serieniveau mærker man tit og ofte et ordentligt smæld over benene, men det er jo ikke ensbetydende med at man falder, faktisk glemmer man ofte at falde, med det resultat at man ikke får frispark. Sig mig nu: hvad er rigtigst 1) at falde når er modspiller laver frispark på dig, eller 2) blive stående hvis du kan? Når man kan se hvilken vej vinden blæser, så synes jeg det er svært at bebrejde spillerne at de smider sig, det er en del af gamet. Præcis på samme måde som jeg synes det er ok at forsøge sig med hånden i ny og næ, som Duncan f.eks gjorde det mod Fuckerne, og som Raul gjorde i samme periode for Real Madrid, begge forsvarede deres handlinger og sagde at hvis de så deres snit til det, ville de gøre det igen. Man får altså kun et gult kort for det, det er altså ikke uden for reglerne, da det kan takseres. Spørgsmålet bliver da: vil man risikere et gult kort for at lave et mål? Mener man virkelig at det er en stor synd, så må man fra UEFA/FIFAs side lave om på det nuværende regelsæt således at hånd på bold kan takseres med bortvisning, og/eller karantæne. Du kan se, så længe reglerne er som de er, og dommerne dømmer som de gør, så er det svært at kritisere spillerne for at spille på det.
Det var bare det jeg ville sige “hej”
14. maj, 2007 kl. 20:33
Som gammel dommer, må jeg erkende at jeg er en smule rystet over din argumentation. Man kan lovgive sig ud af meget, men at bekæmpe det faktum at spillere bevidst snyder sig til en fordel er vel lige så meget et spørgsmål om spillerens egen moral og etik.
At vurdere om en spiller filmer eller ej, er en super-svær kendelse. Og i disse tilfælde mener jeg helt klart at de så omdiskueterede tv-billeder måske kan anvendes. Man har jo talrige eksempler på at man fra FIFI/UEFA/DBU´s side prøver at skride ind over for mange forskellige ting uden den store succes. Tacklinger bagfra gav for snart nogen år siden kaos på banerne rundt omkring. Seneste eksempel er at det nu ikke længere er tilladt at brokke sig til dommerne! Det synes jeg er meget svært at få øje på nogen steder.
Så nej, jeg mener at klubber og fodboldledere og ikke mindst spillerne selv må bære ansvaret for at bibeholde en vis grad af moral i deres spil. Og at stille sig frem og sige offentligt at man selvfølgelig vil gøre det igen, er jo bare direkte dumt. Af 2 årsager: 1. Det er i mine øjne voldsomt usympatisk og 2. Hvad tror du en dommer vil dømme næste gang hvis situationen er på vippen? Jeg kan have mine anelser. Dommere er kun mennesker og læser også aviser og ser tv…..
16. maj, 2007 kl. 11:12
Altså: Jeg synes dommerne gør det fint – eller, jeg tror ikke dommerne kan gøre det bedre, er måske bedre formuleret. I min optik har vi brug for et helt nyt system at dømme efter, det kunne være flere dommere, brug af TV-billeder under kampen – og så må man efterhånden kunne opfinde et bedre system til at dømme off side end linjedommere, det er mere reglen end undtagelsen at de rammer rigtigt i deres gæt.
Jeg er også imod film, ligesom jeg er imod hånd på bolden, for slet ikke at snakke om at lave frispark. Jeg synes ikke spillerne burde begå frispark, men vi er alle enige om at frispark er en nødvenig del af spillet, hvorfor er det så så svært at se film som en del af spillet? Filmen brækker et eller andet sted, og det synes jeg er interessant – man må gerne begå ulovligheder, men at gøre opmærksom på at der bliver begået ulovligheder, i form af en lidt overdreven reaktion, dét er man meget imod.
Min pointe var egentlig at der er meget mere film, eller småfilm om man vil, til stede i spillet. Faktum er at man får flere frispark og bliver mindre skadet, hvis man kan lære kroppen at give efter for mindre hårde berøringer. Men selvfølgelig burde det afskaffes, og spillerne burde have mere selvjustits, de burde heller ikke lave frispark, løbe i off side, tage trøjen af efter en scoring, spytte, snakke grimt til hinanden under kampen osv osv…