Analyse: I unåde hos de offensive marginalers guder
10. november, klokken 21:34 af Preben Juhlin
En hård og afvekslende kamp blev søndag spillet på Energi Nord Arena hvor mestrene fra sidste sæson tog imod Vestegnens Stolthed. Bortset fra kampens første 20 minutter fik udeholdet rettet op på den defensive indsats fra forrige runde. Til gengæld nåede offensiven heller ikke de samme højder. Den sidste aflevering var simpelthen ikke præcis nok eller også var afslutningerne ikke i den fornødne. Og det var ærgerligt for der var faktisk rigtig fine tilløb til perfekte angreb, der havde fortjent en perfekt afslutning.
Om det var Stefan Gislasons tilbagekomst, der gjorde en forskel, er selvfølgelig umuligt at sige med sikkerhed. Men midtbanen sad i de fleste tilfælde tættere og mere kontant på modstandernes boldførere end set i sidste kamp. I de første 20 minutter var der ellers ikke meget, der tydede på at defensiven skulle stabiliseres. Hjemmeholdet producerede chancer efter behag, mens Brøndby kun havde tilløb til organiseret angrebsspil. Men herefter formåede udeholdet at lukke ned for frekvensen af chancerne. Helt nedlukket blev AaB dog ikke og deres udsendte vil her forsøge at sætte fingeren på, hvornår Brøndbys defensiv egentlig svigter.
Defensive skønhedspletter
Det skal først pointeres at defensiven var stærk søndag aften og at fodbold nu engang også består af dygtige individualister. Således var Andreas Johanssons gennembrud og efterfølgende afslutning på stolpen af høj klasse og ikke en følge af defensive blundere. Men dem var der så også nogle af.
Passiviteten fra Horsens-kampen fortsatte i de første 20 minutter. Hovedårsagen til at hjemmeholdet kunne producere seks store chancer i denne periode af kampen var netop, at hverken midtbane eller forsvar var tæt nok på deres modstandere. Selvom der også skal lyde en cadeau til AaB’s angrebsspil, så blev det også gjort nemmere af at få plads. Hvordan udmøntes passiviteten? Anders Randrup spillede generelt en god kamp, men i to situaioner i starten af kampen tillod han, at hans modstander tæmmede bolden og fik den under kontrol og løb passivt ved siden af ham. Her skal findes modet til at sætte ind noget før. Og det gjorde han så i resten af kampen.
Efter de første minutters miserable defensive indsats kom der pludselig mere styr på modstanderen. Alle kæder deltog i presspillet og det medførte mindre boldsikkerhed hos hjemmeholdets spillere og dermed et dramatisk fald i antallet af chancer til AaB. Men der opstod stadig farlige situationer, hvor udeholdet begik fejl. Til tider blev presspillet for ivrigt og overambitiøst. Da Jan Kristiansen, Thomas Rasmussen og en tredje Brøndby-spiller gik til angreb på to AaB-spillere, der dygtigt får spillet sig ud af vanskelighederne var konsekvensen at banen syntes overbefolket med AaB’ere, for der var ingen af de tre angribende Brøndby-folk, der havde koordineret med deres medspillere. Resultatet blev det samme som for meget passivitet. Hjemmeholdet fik pludselig mere plads end sundt var, men heldigvis havde deres angribende folk ingen god dag på kontoret. Men det havde udeholdet heller ikke.
Offensiv jubel og sorg
Der var mange gode aspekter i det fremadrettede spil. Det var positivt at se det mod og medfølgende dygtighed til at spille sig ud af pressede situationer. Der var en klædelig boldsikkerhed overordnet set og også angrebsmæssigt var der masser af fornøjelige stunder lige indtil den sidste aflevering eller i få tilfælde dårlige afslutninger.
De positive ting ved offensiven var, at alt blev afprøvet. Der var gennembrud på begge fløje og forsøg på indspil fra midten og krydret med langskudsforsøg, dog af forskellig kvalitet. Især i venstre side var Thomas Rasmussen og Jan Kristiansen hjulpet af Krohn-Dehli igangsættere af farlige gennembrud. Det var fra denne side at de tre kvalificerede indlæg kom, som de to spydspidser skulle have forvaltet bedre. I den anden side havde Holmén en rigtig god dag. Han var både defensiv oprydder, men også gennembrudsfarlig i flere situationer. Desværre havde hans indlæg ikke samme kvalitet som hans gennembrud. I optakten blev Anders Randrup rost for sin påpasselighed i defensiven, mens hans offensive kvaliteter ikke står mål med konkurrenten Daniel Wass. Dette var også tilfældet igår. Randrups offensive indsats var ikke så prangende som den defensive, så det var småt med skabte målchancer fra højrekanten. På midten havde Krohn-Dehli ikke den heldigste dag offensivt set. Han udviste sædvanlig boldsikkerhed, men ødelagde to kontrachancer ved at holde for længe på bolden. Til gengæld var Stefan Gislason en skudtrussel som AaB-forsvaret var tvunget til at gå frem til. Desværre kunne det ikke udnyttes til gode stikninger til de to forreste. Den sidste aflevering var for dårlig også her.
Konklusion: topkamp camoufleret som top mod bund
Det var et velspillende hjemmehold med fornyet mod på tilværelsen, der gav gæsterne kam til deres hår. Men det var også et gæstehold, der gav prøver på hvorfor Brøndby er i toppen i år. Der var mod til at være sin stil tro og ingen tilløb til panik efter de første 20 minutters AaB-pres. Alt i alt en meget underholdende kamp hvor begge hold søgte sejren, men ingen formåede at sætte sig igennem for alvor
Defensivt var det bestået, men der kunne arbejdes med et mere koordineret pres ligesom passiviteten fortsat skal bekæmpes. Offensivt manglede kun sidste fod i enten målgivende aflevering eller målgivende afslutning.
90min.dk’s Man of Match
| 90min.dk karakterer | |
|---|---|
| Samuel Holmén | 3.8 |
| Stephan Andersen | 3.1 |
| Max von Schlebrügge | 3.1 |
| Stefan Gislason | 2.9 |
| Anders Randrup | 2.9 |
| Mikkel Bischoff | 2.8 |
| Thomas Rasmussen | 2.6 |
| Jan Kristiansen | 2.6 |
| Morten ‘Duncan’ Rasmussen | 1.9 |
| Michael Krohn-Dehli | 1.9 |
| Ousman Jallow | 1.8 |
| Gennemsnit: | 2.7 |
De hårde karakterer til offensiven er et udtryk for de offensive mangler for i defensiven var både Jallow og Krohn-Delhi arbejdssomme. Men de skal nu en gang lave målene og de var fæle i kikserne og skabte heller ikke chancer på egen hånd. Defensiven lukkede ingen mål ind og løste derved deres opgaven på trods af manglerne i den offensive del. Man of Match blev den svenske duracell-kanin. Det var utroligt hvad Holmén udrettede både defensivt og offensivt. Havde indlæggene haft mere kvalitet ville han have fået over 4 i karakter. Det ville i givet fald have været tredje kamp i træk at 90min.dk’s Man of Match havde opnået det. Men sådan skulle det altså ikke gå.
90min.dk’s karakterskala går fra nul til fem, hvor nul er den laveste og fem den højeste karakter. De samlede karakterer er et gennemsnit af redaktionens individuelle karaktergivning.
8 kommentarer til “Analyse: I unåde hos de offensive marginalers guder”
Smid en kommentar
Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.
10. november, 2008 kl. 22:28
Fin analyse overordnet set
Dog må jeg erklære mig lodret uenig ét sted: “en overordnet set klædelig boldsikkerhed…” Efter min mening bar kampen i sørgelig høj grad præg af boldtab, usikkerhed, dårlige førsteberøringer og dårlige afleveringer fra vores side. Bortset fra de sidste 5 minutter af 1. halvleg vel at mærke. MKD var dog en undtagelse hvad angik førsteberøringerne. Duncan og Jallow havde slet ikke styr på de afleveringer de fik hvilket slog meget af det spil i stykker som vi ellers lige var blevet så gode til
Må endnu en gang sige at jeg ikke forstår at vi ikke smider MKD ned ved siden af Gislason og når vi så har erobret bolden smider arsenalet frem. Det gik jo lige så godt mod fcm
11. november, 2008 kl. 01:53
Jævn analyse.
Jeg er uenig i følgende karakterer:
Jallow, han spiller en fin kamp, eneste egentlige svipser var hans store afbrænder.
Duncan, spillede flot og vandt utroligt mange defensive hovedstødsdueller – selvfølgelig skal han ikke have topkarakter, når han brænder så stor en chance, men 1.9 er for lavt.
Jan Kristiansen, spillede en af sine bedste kampe i brøndbytrøjen og var meget flittig både defensivt og offensivt – spillede næsten lige så flot som Holmén.
Bischoff, får for høj en karakter. Endnu engang er han med i et alt for passivt forsvar, de minder meget om hinanden som typer Bischoff og MvS, de er begge afventende, hvorimod Jönsson er meget mere aggressiv – jeg tror vi savner ham.
Randrup, spillede en ret ringe kamp, og jeg synes ikke han fik taget alvorlig hævn for sine svipsere.
Derudover virker det som om en stor del af redaktionen ikke så kampen. Selvom Holmën spillede godt og arbejde forbilledligt, så er 3.8 vel lige lidt i overkanten?
Alt i alt en kamp på det jævne, hvor vi kan være godt tilfredse med det ene point. Holdet ser stadig rimeligt stabilt ud og flere kampe skal nok ryste dem endnu bedre sammen. Dog er jeg ærgerlig over at Farnerud ikke får længere tid på banen; han virkede meget tændt da han endelig kom ind. Kækt slynger jeg ud, at havde han fået en halv time mere så havde vi vundet.
..og hvad laver Ericsson på banen? Er det bare for at sælge ham? Han kæmper ikke, han scorer ikke, han laver ingen assists og vi har alt for mange kreative offensive kræfter. Har han en fremtid i Brøndby?
11. november, 2008 kl. 08:02
@ A-John
Ja, jeg fatter heller ikke Ericsson er på banen, og Lorentzen ikke er! Men ellers er 0-0 vel ok. Det er trods alt danmarksmestrene vi spillede mod, oven i købet på udebane, hvor de altid er svære, godt kørende eller ej. Iøvrigt syntes jeg godt man kan glæde sig over, at Aab ser ud til at finde formen igen. Stor ros til Kuhn, selvom det godt kune have ventet en uge…
11. november, 2008 kl. 09:49
Vil gerne knytte et par kommentarer til Ericsson/Farnerud/Lorentzen problematikken:
Jeg forstå heller ikke indskiftningen af Ericsson, der i min bog må være efter både Lorentzen og Farnerud i hierarkiet. Der er vel ingen grund til at indkøbe en profil som Farnerud og derefter bruge ham som tredjevalg. Eller er han så ringe til træning, at det er fair nok? Anyone?
Jeg tror, at man købte Farnerud som den nye 10′er og Dehli som breddespilleren/lottokuponen, der kan spille mange pladser på midten. Ham fik man jo lige til sidst og alt tydede på, at udelukkende var en handel man lavede fordi muligheden viste sig uden de store omkostninger. Deraf også den første konkrakt på kun 1 år.
Så sker der det, at Farnerud bliver skadet og Dehli slår til i helt uventet grad. Prestigespilleren, Farnerud, er således pludselig henvist til bænken efter “never chance a winning team”-filosofien. Så langt er jeg med. Synd for Farnerud, men fair nok.
MEN
Hvorfor hulen er det så Ericsson, Køhlert vælger at sætte ind hver gang? Hvordan skal Farnerud nogen sinde komme igang hvis han kun får 5-7 minutter og ikke de mindst 20 minutter, der skal til før man kan nå at falde ind i spillet? Alle siger, at klubben forventer sig meget af Farnerud – men det er ikke ligefrem det signal, Køhlert sender pt.
Jeg synes han skulle have været på banen i Aalborg efter 60-65 minutter i en kamp, hvor jeg synes det var tydeligt, at Krohn-Dehli ikke ville have den afgørende indflydelse. Giv dog Farnerud en reel chance og ikke de dér alibi-indskiftninger lige før lukketid.
11. november, 2008 kl. 11:12
endelig så det ud som om at farnerud ville ind og bevise noget .. han skulle have været først inde i stedet for ericsson. så tror jeg vi kunne ha’ fået det mål vi ville have. ericsson skal bare væk til januar. han er elendig. han løber jo ikke for holdet. jan k. har efter min mening ikke spillet nogen særlig gode kampe på det sidste. den kan godt være han scorede mod horsens. men alligevel. prøv dehli på kanten i næste kamp og sæt farnerud ind på den offensive. jeg syntes det ser ud som om han er ved at være helt klar igen.
11. november, 2008 kl. 11:30
Tror at man undervurdere Ericcson en del, har selv gjort det – og gør det stadig.
I sommers da hele truppen fik lavet fysiske test var Ericsson vidst den spiller med den bedste form af alle. Tror at grunden til at Ericcson kommer ind før Farnerud er at han viser det rette indstilling til træning hver gang.
Når Ericcson løber rundt inde på banen kan det se ud som han ikke kæmper og ikke løber for holdet. Tror at det skyldes hans mindre statur. Det ser ikke ud af noget når han løber rundt inde på banen, men det er jo heller ikke hans primære force at erobre bolde og lave glidende taklinger.
Så jeg opfatter Køhlert indskiftning af Ericsson som en cadeau til manden for det rette indstilling og seriøstet på træningsbanen.
Bare mit gæt, for umiddelbart ville jeg da også foretrække en Farnerud på banen før Ericsson, men jeg ved jo heller ikke noget om hvordan de præstere på træningsbanen.
Tror under alle omstændigheder at Farnerud kommer til at starte inde i angrebet mod OB – enten sammen med Jallow eller Duncan.
11. november, 2008 kl. 12:23
TBH @
det kan godt være han præsterer på træningsbanen. men hvis han ikke gør det i kampene kan det jo være ligemeget med at skifte ham ind, så jeg kan ikke lige se meningen med det.
12. november, 2008 kl. 15:22
@ A-John, Flemming og eigil
Helt enig i Farnerud problematikken. Ham skal vi have i gang. Hvorfor jeg heller ikke forstår indskiftningerne af Ericsson. Jeg mener dog ikke, at Ericsson er dårlig. Jeg synes han viser god boldføling til trods for begrænset spilletid. Men det er altså også et faktum, at vi har for mange offensive midtbane spillere, og skal af med mindst en af dem. Det kan næsten ikke være andre end Ericsson, da Farnerud må være en vi skal satse på, hvorfor det selvfølgelig også er Farnerud der skal på banen.
Jeg kunne, som eigil, godt tænke mig at se Krohn-Dehli i venstre side, og Farnerud på den offensive. Umiddelbart tror jeg det vil styrke vores offensiv, men nok også svække vores defensiv. Jeg mener dog, at vores offensiv vil blive styrket mere end vores defensiv bliver svækket… det håber jeg i hvert fald. For Dehli og Farnerud skal kunne spille sammen fra start. Håber Kent har udtænkt en plan for de to, til når han engang tiltræder.