90 minutters klasse: Ludovic Giuly (#9)

3. juli, klokken 6:00 af Henrik Andersen

Brøndbys meritter i Europa var, trods indenlandske problemer i perioden 1992 til 1995, fortsat meriterende, siden klubben trådte ind på den europæiske scene for første gang i 1986. I en periode over 11 år havde klubben opbygget en aura omkring sig, der gjorde, at klubben kunne tabe men aldrig forlod en turnering uden løftet pande. Storhold havde i årene efter UEFA Cup semifinalen i 1991 mod AS Roma måtte kæmpe hårdt for videre avancement, når Brøndby var modstanderen. Således tabte Brøndby kun med et mål over to kampe i de efterfølgende sæsoner mod solide modstandere som Borussia Dortmund, Arsenal FC, AS Roma, Widzew Lodz, Dynamo Kiev og CD Tenerife. Tenerife var kulminationen på en fantastisk UEFA Cup sæson, hvor holdet nåede til kvartfinalerne og for alvor var tilbage på europæiske scene. I 11 år inkluderende 29 modstandere havde Brøndby aldrig tabt begge kampe mod en rundemodstander. Da trak storholdet fra København Olympique Lyon i efteråret 1997…

En stjerne blandt stjerner

Lyon, der var nået til UEFA Cup’en ved at vinde sommerens Intertoto Cup, stillede op med et ungt mandskab hjemme på Stade de Gerland mod et Brøndby mandskab, der igen havde misset Champions League kvalifikationen måneden tidligere mod Dynamo Kiev, men som dog trods alt havde sejret i Kiev. Ludovic Giuly, flankeret af andre lovende unge spillere, som Florian Maurice, Franck Gava, Frederic Kanoute og David Linares, gav Brøndby en fodboldlektion, som danskerne næppe havde set større i deres 11 år på den europæiske scene. I en kamp, hvor alle Lyons spillere lignede stjerner, skinnede Giuly en anelse mere end de øvrige. Politiken pegede på Kanoute, som Lyons store iscenesætter.

- Men da opgøret mellem Danmarks i øjeblikket nummer tre og Frankrigs nummer 11 kom igang, var der ikke meget for de blå-gule at juble over. Hjemmeholdet, med den store angriber Frederic Kanoute som banens bedste og den lille fikse Lodovic Giuly og højreforsvareren Cedrie Uras i andre hovedroller, fik først kontrol over nerverne og dominerede spillet.

Tilter, men uønsket på landsholdet

Den kun 164 centimeter høje franskmand, der for tiden træder sine ben i måske verdens største klub, FC Barcelona, spenderede fire sæsoner i Olympique Lyon, før han rykkede sydpå til de franske konkurrenter, AS Monaco. I Monaco hjalp Giuly fyrstedømmets udvalgte frem til mesterskabet i 2000 og et sensationelt Champions League run i 2003/04, hvor holdet først blev stoppet i finalen af FC Porto. Finalen blev også en personlig nedtur for Giuly, der blev skadet så alvorligt, at Euro 2004 gik tabt for hans vedkommende. Herefter skiftede han til den katalanske hovedstad, Barcelona.

2004/05 fortsatte med et skadeshelvede, men franskmanden havde alligevel en anseelig aktie i FC Barcelonas mesterskab og sæsonen efter lykkedes det ikke alene at genvinde mesterskabet men også at komme vindende ud af en Champions League finale. Det var ikke nok for Giuly til at blive udtaget til det franske World Cup 2006 hold, hvor Marseilles Franck Ribery blev foretrukket. Djibril Cissé brækkede dog sit ben, hvilket kunne have givet Giuly chancen, men han havde valgt at gå på ferie i stedet for at sidde stand-by og pladsen gik til Sidney Govou. Den franske landstræner, Raymond Domenech, udtalte efter World Cup, at “der er yngre og bedre alternativer end Giuly”.

Øvrige artikler i 90min.dk’s nedtælling:

10. Anthony Yeboah

‘90 minutters klasse’ er 90min.dk’s artikelserie om de ti bedste spillere, som Brøndby IF har mødt i europæisk sammenhæng. Listen er baseret på spillernes indsats i en kamp mod Brøndby IF og ikke nødvendigvis et udtryk for hvem, der har været de bedste spillere i verden på det tidspunkt, hvor Brøndby i en af deres 120 europæiske kampe har krydset klinger med dem, ej heller hvem der i glimt har været onde ved Brøndby IF, men derimod spillere, som gennem 90 minutter har drevet gæk med de blågule.

8 Kommentarer