Laudrup: Alle kan være med i fodbold
24. december, klokken 12:00 af Bruun
Michael Laudrup var bare 18 år gammel, da han fik debut for landsholdet i en kamp mod Norge. Danmark tabte 2-1 og Laudrup scorede sit holds enlige mål. Norges første mål blev scoret af Åge Hareide, og netop Hareide, var manden som Michael Laudrup i 2002 afløste som cheftræner for Brøndby IF.
Tiden mellem debuten for landsholdet og ansættelsen som træner brugte Michael Laudrup til at slå sit navn fast for evigt. Med hans fantastiske teknik og sympatiske væsen indtog han Danmark, Italien, Spanien, Japan, Holland og en plads i alle fodboldelskeres hjerter kloden rundt. Om det var Platini, Romario, Stoichkov, Zamorano, Raul, Keiji Kaimoto eller Ebbe Sand, så formåede Laudrup at gøre sine medspillere bedre. Med sit fantastiske blik for spillet, kunne han splitte et hvert forsvar ad med sine geniale afleveringer. Sammen med Hans Christian Andersen er Michael Laudrup en af de mest kendte og respekterede danskere, og DBU kårede ham i 2006 til den bedste danske spiller – nogensinde!
Hvordan vil du beskrive din tid i Brøndby?
- Overordnet vil jeg beskrive min tid i Brøndby som positiv. At komme med idéer om fodbold, øve det på træningsbanen og derefter se det udført i kampene, er en stor tilfredsstillelse som træner.
- I korte træk kan man dele de fire år op i otte halvsæsoner, hvor jeg – bortset fra den første og den sidste – næsten kun har godt at sige. Og havde et vist hold ikke scoret i 93′ minut, så…
- Den første halvsæson var barsk, men samtidigt utrolig lærerig – det skal mine første halvsæsoner åbenbart være -og sæsonen sluttede jo også flot med pokaltitlen og næsten mesterskabet (Laudrup refererer igen til 0-1 nederlaget mod FC København den 18/06-2003, red.).
- De sidste måneder havde jeg helst været foruden, og det er der sikkert også andre, der havde! Men også her vil jeg sige, at det var en lærerig proces for såvel mig som andre.
- Som spiller var de 18 måneder rigtig gode og en god ballast, inden det gik løs i det store udland. Desuden husker jeg med glæde sammenholdet med spillere som John Frandsen, Flemming Hansen, John Widell, Bjarne Jensen, Ole Østergaard, Brian Chrøis, Jim Stjerne m.fl.
Hvad har været din bedste oplevelse i klubben?
- Jeg tror den bedste oplevelse var, da vi i den anden sæson med Tom Køhlert som træner, efter en miserabel start med 1 point efter 5 kampe, vendte skuden og ikke tabte en eneste kamp i de næste 10 og dermed sluttede i toppen efter forårssæsonen.
- Som træner var der mange store enkeltoplevelser som Schalke, pokalfinalerne mod FCM, 5-0 over FCK samt kampe undervejs, hvor det fodboldmæssige niveau var langt over, hvad man har været/er vant til at se i Superligaen. Men som helhed er The Double i 2005 ikke til at komme udenom!
Hvilke spillere så du i fritiden?
- Bortset fra de arrangementer, der blev aftalt i klubben, var jeg ikke socialt sammen med spillerne. Hver især har sit netværk og med alt det, vi så til hinanden i hverdagen og weekenderne med kampe og træning, så…
Kan du nævne en sjov hændelse fra din tid i klubben?
- Ja, det er altid svært. Dels fordi man ikke altid kan huske facts, og dels fordi man jo ikke vil udlevere nogen alt for meget.
- En enkelt episode fra en af vores kampe kan jeg da huske, og jeg tror ikke, at Jan – vores daværende fysioterapeut – vil tage det ilde op. Kampen var semifinalen i pokalturneringen mod AaB i foråret 2003. Vi havde vundet 1-0 på hjemmebane og skulle til Aalborg i returkampen for at skaffe billetten til finalen i Parken.
- Kampen skred rigtigt godt frem og da vi et lille kvarter før slut kommer på 3-1, og altså fører 4-1 samlet, siger jeg til Faxe og alle de andre på bænken, at nu kan det ikke gå galt, for de (AaB) kan for pokker ikke score 4 mål på 15 minutter! 10 sekunder efter hører jeg så Jan “fys” sige højt, så alle kan høre det: “Hvad taler du om Michael? Er du ikke klar over, at udemål tæller dobbelt? Så de skal da score 6 mål bare for at få uafgjort!”
- En sød lille historie, som jo endnu en gang understreger, at fodbold er et spil, hvor alle kan tale med uanset hvor meget – eller lidt man ved.
Fem Fromme
And eller flæskesteg
- And, helt klart.
Jul i Danmark eller i udlandet?
- I Danmark, hvis muligt.
Hvad er dit største juleønske?
- At dem jeg holder af har det godt, helbredsmæssigt, i det private og på jobbet. I nævnte rækkefølge!
Hvem I Brøndby vil du gerne sende en julehilsen?
- Jeg sender ÉN stor!
Får du mandlen i år?
- Mandlen?! Det er da umuligt, når man har børn….
11 kommentarer til “Laudrup: Alle kan være med i fodbold”
Smid en kommentar
Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.
24. december, 2007 kl. 12:14
verdens bedste spiller..
træner var han også god. ( håber han en dag kommer tilbage til brøndby )
han sætte mere pro ind i brøndby-
24. december, 2007 kl. 12:34
Klasse at få et interview med Laudrup – og et super godt et:). Tak for en suveræn kalender!
24. december, 2007 kl. 12:36
Verdens bedste spiller ville altid være Peter Schmeichel den mand kunne det hele ja laudrup var en go spiller med Schmeichel ville altid være bedere i mine øjne.
ellers fedt at se laudrup her på denne gode jule kalender..
GO JUL TIL ALLE
OG HELD OG LYKKE I DET NYE ÅR
24. december, 2007 kl. 15:47
Tak for en fed Kalender (:
25. december, 2007 kl. 21:51
Ja det er fint nok at læse om M.L, men ikke han var en ubetinget succes i BIF. Hans resultater var ok, og er enig i at han medførte godt spil til klubben. Når man ser på hvad han havde af materiale, mener jeg ikke han har fået det mest optimale ud af sin tid i BIF.
2 pokaler og et mesterskab, det er ikke prangende. Hvis vi kigger tilbage i tiden har vi også scoret flere mål tidligere. Når vi kigger på spillere der var potentielle førsteholdsspillere, men som ikke fik chanchen, så er det katastrofalt. Den gang havde vi Søren Larsen i staben. Han var i starten lejet ud til 1 div. (mener der var frem) hvor han scorede mange mål. Alligevel fik han ikke muligheden på vores 1.hold. Efterfølgende kom han til sverige hvor han fik succes og derefter til Schalke 04. Zimling behøver vi vist ikke at kommentere her, eftersom han har været oppe og vende utallige gange på dette site.
At satse på Mads “glasben” Jørgensen fremfor Kamper der havde speed og et giftigt skud er endnu et eksempel.
Alt i alt mener jeg at han tilførte nogle gode ting, men der var bestemt også ting der kunne forbedres. God jul til alle på sitet…
25. december, 2007 kl. 22:31
bast: “Kamper der havde speed og et giftigt skud er endnu et eksempel.”
>> Der er vidst en der lige er kommet hjem fra julefrokost..
26. december, 2007 kl. 11:31
Homer: Nej, det er min mening. Alt er relativt, men i forhold til glasben var han speedy gonzales, og mindes et par flotte mål ikke mindst i midtjylland
26. december, 2007 kl. 12:04
Schmeichel var god, men Laudrup var bedre. Han er den største Danske spiller nogensinde.
Godt nok vandt Peter CL og EM, men laudrup spillede for 3 af verdens største klubber, og det var til grin at han ikke blev kåret til årets spiller i Europa.
26. december, 2007 kl. 12:44
bast> Kamper havde speed ja.. men hans teknik kunne i langt de fleste tilfælde ikke følge med. Han havde et par lucky punch men set i lyset af hvor mange håbløse afslutninger han havde er jeg ikke imponeret. Derudover var hans indlæg også katastrofalt dårlige i de fleste tilfælde. Jeg synes, at det er brænd ærgeligt, at Mads J. har været så meget skadet, da han var en rigtig god spiller, når han var i topform og ikke mindst 100 gange mere målfarlig end Kamper.
Men tråden handler om ML, og han var den største i mine øjne skarpt forfulgt af Schmeichel!
27. december, 2007 kl. 17:33
Jeg tror at Laudrup er mesteren til at spille mandlen over på børnenes tallerken med en hurtig kigge-væk-finte:-)
29. december, 2007 kl. 00:21
Selvfølgelig var Schmeichel som spiller større end Laudrup. Come on. De var slet ikke i samme klasse, for fanden. Laudrup var rigtig go’ – og uden større diskussion den bedste offensiv-spiller DK har produceret i mands minde. Men altså… I dag ville der (desværre) ikke være plads til en spiller der ikke kunne – eller ville – forsvare, som ikke kunne sætte en tackling ind og iøvrigt kunne falde ud af kampe hvor det ikke lige kørte for ham eller hans hold.
Schmeichel derimod var uden diskussion verdensklasse. Selv på en dårlig dag var han i top tre i England, og han havde en fantastisk evne til at hive sig selv op efter en fejl. Det er en stor skam folk sætter større pris på at Laudrup kunne spille Ebbe Sand fri i 98 end at Schmeichel fucking vandt EM92.