1964: Anmeldelse af en kampdag

17. marts, klokken 13:12 af Troels Johnsen

Gårsdagens finale i Royal League skulle være dagen, hvor 1964 skulle afprøves sådan rigtig for første gang. Rygtet omkring de gode burgere var løbet i forvejen, så efter at have sparet på frokosten, var det en sulten anmelder, der ankom til restauranten omkring kl 17.

At finde et bord og bestille

Den første udfordring i den godt fyldte café, var at finde et bord med plads til fire. Vi fandt dog hurtigt en god plads i de bløde VIP-sæder, men det tyder på, at man skal være tidligt ude, hvis man skal sikre sig en plads på den hurtigt populære café.

Den følgende udfordring var dernæst at få fingrene i én af caféens personale, der myldrede rundt mellem bordene for at servere og tage imod bestillinger. Det lykkedes os efter et stykke tid at praje en venligt smilende omend lettere forvirret ung pige. Vi fik forventningsfuldt placeret vores bestillinger, og der gik ikke længe inden hun kom med vores drikkevarer.

Ventetiden…

Caféen var fyldt med gæster, og det virkede som om, at alle havde bestilt mad på samme tid. Den rygende del af selskabet brugte derfor ventetiden til at få frisk luft i lungerne imens vi andre fulgte optakten til aftenens kamp på fladskærmene over vores bord. Den søde pige kom efter 15-20 minutter igen forbi vores bord, da hun skulle hente regning hos et andet selskab og tage imod en ny bestilling fra nogle nyankomne gæster. Hun måtte beklage og sige, at hun ikke vidste hvor længe der ville gå med vores mad.

Da vi alle efterhånden havde drukket vores øl, var det tid til at besøge de fine toiletter, og den rygende del af selskabet fik lejlighed til endnu en gang at lufte lungerne. Da de vendte tilbage til bordet, var der stadig intet nyt omkring maden. Uroen begyndte at brede sig, da klokken med hastige skridt efterhånden havde rundet 18:00 og nærmede sig et kritisk tidspunkt.

Sulten begyndte efterhånden også at indtræde sig i selskabet, og vi måtte rykke for maden. Vi fik at vide, at de havde lukket for bestillinger til køkkenet, og at der derfor ikke ville gå længe inden vores mad ville komme. Tålmodigheden blev sat en smule på prøve, men inden længe ankom maden til vores bord. Ventetiden fra bestilling til vores mad ankom til bordet var ca. 50 minutter, hvilket må siges at være en smule i overkanten. Også selvom der er øl i glasset, sport i fjernsynet og hyggelig fodboldsnak over bordet.

Hjemmelavede pommes frites

Undertegnede havde forsøgt sig med en 1964 Hot’n’Spicy Kyllingeburger, og umiddelbart så den indbydende ud, da den landede på bordet. Burgeren blev leveret med nogle efterhånden nærmest legendariske pommes frites on-the-side akkompagneret af en lækker hjemmerørt mayonnaise.

På nogle caféer kan man godt blive lidt overvældet over at få en burger ind på bordet, da tallerkenen ofte er spækket med fyld og forskellige skiver brød, der stikker til alle sider. Denne burger virkede dog dejlig overskuelig og lige til at gå til. Det første der blev konsumeret var dog de lækre pommes frites, der i dagens anledning levede op til de flotte ord, som især vores naboer havde fortalt højt og bredt om i løbet af ventiden. Det eneste problem i den sammenhæng var, at der var lige knap med nok mayonaisse til en sulten fodboldfan, men den der var, smagte fremragende.

Selve burgeren var også rigtig lækker, og selvom den var Hot’n’Spicy, så var den ikke sådan rigtig stærk. Hvis man er til rigtig stærk mad, skal man nok bede om ekstra Jalapeños i burgeren, men hvis man bare godt kan lide den lidt krydret, er den perfekt. Det var tydeligt, at der var brugt god tid på burgeren. Alle råvarerne var skåret ud i håndterlig størrelse, hvilket bragte begejstring hos denne anmelder. Der var en blanding af pickles, tomater, salat og Jalapeños i burgeren.

Alt i alt var måltidet rigtig godt, og man blev mæt uden at blive overmæt. Der kunne godt have været lidt flere pommes frites og lidt ekstra mayonaisse, men det er kun fordi det smagte fremragende.

Afrunding

Hvis man skal give oplevelsen en afrunding, kan man sige, at det overordnet set var en god oplevelse at være i caféen. Vi kunne følge med i optakten på skærmene, og det er rigtig dejligt med bordservering, så man kan blive siddende og hygge sig med vennerne fremfor hele tiden at rende efter øl. Både maden og betjeningen var ved vores bord fremragende, og skal helt sikkert afprøves en anden gang.

På dagen virkede det desværre som om, at der var enkelte indkøringsproblemer i samarbejdet mellem gulvet og køkkenet. Det var tydeligt, at køkkenet havde fået alt for mange bestillinger af forventningsfulde fans, hvilket skabte flaskehalse i produktionen. Selvom det tager tid at forberede en hjemmelavet burger med gode råvarer, så er op til en times ventetid for længe. Hvis det skulle glide rigtig smukt, kunne der også være et par enkelte tjenere mere på gulvet, da der også var lidt ventetid på at få betjening, men det kan også hænge sammen med, at hele proceduren i caféen lige skal falde på plads først.

Hvis vi i rigtig anmelderstil, skal uddele forskellige karakterer, vil jeg denne eftermiddag give følgende karakterer (max 5 ‘stjerner’):

Maden får: 4 Katongoer
Betjeningen får: 4 katongoer
Ventiden får: 1 Ruben Bagger

Det hele kan opsummeres til, at der var venlig betjening og at maden var rigtig god – da den kom – og at vi generelt havde en hyggelig optakt på caféen.

I forlængelse af ovenstående anmeldelse har 90min.dk taget en snak med bestyrer Lars Flanding.

1 Kommentar