Lagerbon overvejede aldrig at skifte

18. december, klokken 8:11 af Hans Teglhus Møller

Klokken ringer kun i de færreste Brøndby-fans’ ører, når navnet Preben Lagerbon kommer på tale. Ikke desto mindre har han og hans bror, Jan Lagerbon, tilsammen spillet næsten 600 førsteholdskampe for Brøndby. Brødrene har været grundpillerne i Brøndbys kurs mod den danske fodboldtop – men de to har også oplevet en hverdag i Brøndby, som syntes meget fjern fra nutidens. Læs Preben Lagerbons erindringer om sin tid i en klub i rivende udvikling.

Hvordan vil du beskrive din tid i Brøndby?

– Pragtfuld! I 1970, da Brøndby spillede i Sjællandsserien, valgte jeg at skifte fra Glostrup til Brøndby, hvor min storebror Jan Lagerbon spillede. Jeg valgte at skifte til klubben, fordi jeg syntes, det virkede som et spændende projekt, som var kørende efter sammenlægningen af de to idrætsforeninger fra henholdsvis Brøndbyvester og Brøndbyøster. Herefter fulgte jeg med op igennem alle rækkerne og var faktisk den eneste, som ikke skiftede klub. Jeg stoppede karrieren i 1983, hvor vi var nået helt op i den bedste række, og hvor kravene derfor var blevet en del større. Tom Køhlert var lige blevet ansat som træner, og placeringen som 1. divisionshold betød, at man skulle træne fem gange om ugen, hvilket ikke harmonerede med mit arbejde hos Brøndby Fjernvarme. At træne fem gange om ugen efter arbejde og det faktum, at jeg var blevet 34 år, betød, at jeg valgte at indstille karrieren.

– Igennem årene ændrede min position sig så i klubben. Hvor man i begyndelsen var en af de unge, var man nu blevet en mere rutineret spiller. Derfor gjorde jeg også mit bedste til at prøve at integrere de unge spillere såsom Bjarne Jensen og Ole Østergaard på holdet, hvilket også gik ganske fint.

– I 1978 begyndte en helt ny tid i dansk fodbold, idet professionel fodbold blev indført. På daværende tidspunkt var jeg anfører på holdet, og jeg modtog da også tilbud, som jeg dog afslog. Det var dog ikke alle spillerne, som afslog deres tilbud. Blandt andre Frank Olsen og Per Bisgaard skiftede til blandt andet Vanløse, men jeg overvejede slet ikke at skifte. Jeg var tværtimod dybt skuffet over dem, som rejste, og jeg kunne slet ikke forstå deres beslutning. Jeg fik også selv et tilbud fra Glostrup, som lå omkring oprykningen til 1. division, men jeg valgte at afslå, selvom der var en del penge i de andre klubber på det tidspunkt.

– Når jeg tænker tilbage på tiden, var det fantastisk sjovt. Vi rykkede op i 1. divison, og det var jo helt utroligt. Vi var jo lidt af en bondeklub, og forventningerne var ikke ret store, så det var enormt, da vi rykkede op i den bedste række.

Hvad har været din bedste oplevelse i klubben?

– Det er nok hele udviklingen, hvor vi voksede så meget. Vi satte nogle mål og opnåede succeserne, selvom man skal huske, at det ikke kun gik opad. Der var selvfølgelig også perioder, hvor det ikke var det hele, der kørte perfekt.

– Hvis jeg skal sætte fingeren på én specifik kamp som den bedste oplevelse, må det nok være oprykningskampen til 1. division i Gladsaxe, hvor vi vandt 6-2 over AB. Det var enormt!

– Jeg ved ikke, om man kan kalde det for en oplevelse, men det var noget helt særligt at følge, hvordan Per Bjerregaard udviklede klubben. Han spillede jo selv på holdet sammen med min bror men fik desværre en grim knæskade og måtte stoppe. Tidligere var Pers far formand i klubben, men så overtog Per selv formandsposten, efter hans skade tvang ham til at stoppe den aktive karriere. Per var rigtig dygtig til at sætte ambitioner og få dem realiseret, hvilket var helt fantastisk.

Hvilke spillere så du i din fritid?

– Selvfølgelig så jeg en masse til min bror, som desværre fik konstateret leukæmi og døde. Ellers så jeg en masse til Jørgen Sørensen, og Per Bisgaard ser jeg også stadig en del til. Jeg kommer stadigvæk en del på stadion, og så går jeg over og hilser på dem, jeg kender. Jeg driller som regel Per Bjerregaard med, at jeg er en rigtig Brøndby-mand, mens han jo selv har spillet kampe for Brøndbyøster før sammenlægningen. Det er altid med et smil og godt humør.

– Selvom jeg idag bor i slagelse følger jeg stadig Brøndby tæt, og jeg er vel stort set inde og se hver anden hjemmekamp. Desuden bor min familie i Brøndbyvester, så tilhørsforholdet til Vestegnen er stadigvæk stærkt. Jeg nyder at være på stadion og høre, hvordan alle fansene synger. Det er pragtfuldt. Så kan jeg ikke lade vær med at tænke tilbage på den pløjemark, der var derude før i tiden. Til at starte med stod der jo kun et par gutter med skæv pibe og hat og så kampene, da vi jo lå placeret lidt ude på landet. Med tiden udviklede det sig dog, og i min sidste tid i klubben, kunne vi vel mønstre cirka 2.000 tilskuere, men det er jo stadig ikke det samme som idag.

Kan du nævne en sjov hændelse fra din tid i klubben?

– Det var sjovt, da Finn Laudrup kom til klubben som træner. Han sagde til mig: ”Nu skal vi sgu have en bold hver”, også kom han ellers med en hel sæk fyldt med bolde og gav os én hver. Nu blev der fokuseret på spillet med bolden i stedet for en masse løbeture i skoven, hvilket var rigtig sjovt. Det passede en spiller som mig, som nok kunne kaldes for en anelse tung.

– Jeg har jo en hel masse historier fra min tid i klubben. Jeg kan huske, at min bror fortalte mig om en måde, hvorpå han og to andre spillere kæmpede om en plads i startopstillingen om søndagen. På daværende tidspunkt var der løbebane rundt om fodboldbanen, og de tre spillere løb så om kap. Den af de tre, som løb hurtigst, havde vundet en plads i søndagens startopstilling.

– Jeg kan også fortælle en hel masse historier om Tom Køhlert. Der var blandt andet en episode under daværende træner John Sinding, som var ret sjov. Det her er godt nok ikke noget, man bør fortælle, men efter træningen kunne Vagn Lundø, Tom Køhlert og jeg godt lide at køre ned og få en øl nede på Hovsa Bodega engang i mellem, hvorefter jeg plejede at køre Vagn ned til toget. En dag kom John Sinding så ned til os og sagde, at han da kunne se, at vi rigtig sad og hyggede os. Derefter sagde han, at vi bare skulle blive ved med at hygge os, for vi ville ikke spille i søndagens kamp. Det var ikke en dom, Tom Køhlert brød sig ret godt om.

Fem Fromme

And eller flæskesteg?

– Begge dele.

Jul i Danmark eller udlandet?

– I Danmark.

Hvad er dit største juleønske?

– At Brøndby rykker lidt højere op i rækken.

Hvem i Brøndby vil du gerne sende en julehilsen til?

– Jeg vil gerne sende en hilsen til min tidligere træner og medspiller Finn Laudrup. Jeg synes, han var med til at bygge noget stort op og skabe glæden omkring fodbolden i Brøndby. Derfor har han helt bestemt fortjent en hilsen.

Får du mandlen i år?

– Nej, det tror jeg ikke. Dén tror jeg, mit barnebarn får. Han er blevet tre år og skal desuden til at meldes ind i Brøndby her i starten af det nye år.

Altså kan det være, at Lagerbon atter vil være at finde på Brøndbys holdkort engang i fremtiden.

Se hvilken bruger, der har vundet dagens præmie og deltag selv i morgendagens konkurrence.