Colding blev hurtigt hærdet

17. december, klokken 8:00 af Bruun

Med sit flinke gemyt og sine farlige raids blev Søren Colding hurtigt populær blandt Brøndbys fans. Sammen med Ole Bjur dannede han landets farligste højrekant, og talrige mål blev enten skabt eller scoret af de to. En anden af Coldings særlige evner var at trække indkast helt op til 20 meter længere frem. Først løb han frem, men så fortrød han. Derefter bakkede han en meter tilbage, for så at snuppe en hel masse meter. Om det var dette trick, der tiltrak Bo Johanssons opmærksomhed vides ikke, men i 1996 fik Colding debut for det danske landshold, da Danmark sensationelt vandt 1-0 over Frankrig. To år senere fandt Bosse plads til Brøndbys nummer 14 i sin trup til VM i Frankring, og særlig to sekvenser står stadig klart hos mange Brøndbyfans. Kampen mod Nigeria hvor Jay-Jay Okocha drev gæk med ham og den herlige jubelsekvens efter Brian Laudrups fantastiske udligning mod Brasilien.

Hvordan vil du beskrive din tid i Brøndby?

- Haha, det var da et let spørgsmål. Hvor skal jeg starte henne? Jeg kom til klubben, da Frem gik konkurs, hvor Brøndby henvendte sig og spurgte, om jeg havde lyst til at komme derud. Jeg havde også andre tilbud, men jeg har et eller andet med, at jeg altid går efter det bedste, og det synes jeg Brøndby var på det tidspunkt. Jeg var stadig i gang med min uddannelse som kontorelev, og derfor startede jeg på andetholdet i Brøndby i det første halve årstid, mens jeg gjorde det færdigt. Derefter havde jeg udsigt til at komme op i A-truppen, og det synes jeg var perfekt for mig at starte på den måde. Jeg havde allerede spillet en del førsteholdskampe for Frem og havde også spillet nogle Europa Cup kampe, så jeg følte, at det var det rigtige skridt videre at komme til en større klub i stedet for at komme til en anden klub på Frems niveau.

- Tiden på førsteholdet var fantastisk. Da man som lille dreng løb og legede med bolden, havde man jo en masse drømme om, at man skulle spille på et stort stadion foran en masse mennesker, blive Danmarksmester, komme på landsholdet og en dag også komme til udlandet. Alle de ting gik i opfyldelse inden for relativt få år, så det var fantastisk. Samtidig var det utrolig lærerigt at starte under Tom Køhlert i U-truppen og så ellers komme under Ebbe Skovdahls vinger. Det var en fantastisk tid.

- Man blev rimelig hurtigt hærdet. Jeg var en forholdsvis ung spiller, da jeg kom op på Frems førstehold blandt voksne mennesker, og fandt ud af hvordan man skulle gebærde sig der. Så kom man ud til Brøndby, som lige var skridtet videre, det var jo landsholdsspillere stort set alle sammen. Som menneske udviklede man sig utrolig meget ved at være i sådan en stor klub med så meget interesse fra omverdenen.

Hvad har været din bedste oplevelse i klubben?

- Min bedste oplevelse? Haha… jeg tror måske, det var første gang, vi blev mestre. Vi havde kørt parløb med AGF og mødte dem på Århus stadion. Mod kampens slutning var vi bagud, men Mogens Krogh gik som bekendt med frem og headede den ind til sidst. Og så blev vi mestre i den sidste hjemmekamp på Brøndby stadion, hvilket var noget, man havde gået og ventet på i rigtig mange år i klubben. Man havde bygget et hold op gennem nogle år, og så kulminerede det i ’96. Det var en fantastisk oplevelse, specielt også at mærke glæden fra de mange hjælpere og frivillige i klubben. Der fandt man virkelig ud af, hvor meget det betød for dem, og hvor længe de havde ventet på det mesterskab.

- Mit forhold til klubbens fans var også enestående. Jeg startede i en tid, hvor der ikke var så mange, og fankulturen var i udviklingsfasen, og så eksploderede det virkelig i midten af halvfemserne. Der er og har altid været en fantastisk opbakning – fansene er fænomenale.

Hvilke spillere så du i fritiden?

- Vi sås rigtig meget, og det var måske også et af kendetegnene ved det hold i midten af halvfemserne, hvor vi virkelig havde et fantastisk sammenhold. Allan Ravn, Ebbe Sand, Allan Nielsen, Peter Møller, Dan Eggen, Thomas Thøgersen… der var generelt rigtig mange af os, der så hinanden i fritiden. Og det var en af vores styrker på det tidspunkt, at vi havde et fantastisk sammenhold og alle kendte hinanden rigtig godt. Det var med til at gøre, at vi kunne skabe nogle resultater, som måske ikke var så realistiske på forhånd. Sammenholdet var med til, at man lige gav dét ekstra, der var nødvendigt, før man kunne opnå de helt store resultater. Mange af dem ser jeg stadig i dag, og vi er blevet venner for livet, så også det aspekt har været fantastisk.

Kan du nævne en sjov hændelse fra din tid i klubben?

- Det er jo de færreste, der skal ud i offentlighedens lys, men jeg har da en historie om min gode ven Dan Eggen. Når vi var på vej til udekampe var Dans måde at lade op på at sidde med store hovedtelefoner på. Og de folk der kender Dans musiksmag ved nok godt, hvad der blev spillet. Dan havde det alligevel med ofte at falde i søvn, når vi var på disse busture, og det lykkedes ham faktisk også at falde i søvn engang efter en udekamp mod Hvidovre, selvom han havde disse høretelefoner på. Det siger meget om Dan, at han kan høre hans musik og sågar falde i søvn på vej hjem fra en udekamp mod Hvidovre.

Fem Fromme

And eller flæskesteg

- Det må blive and!

Jul i Danmark eller i udlandet?

- Jul i Danmark. Når man har boet i udlandet i et par år og prøvet at fejre jul der, så er der ikke noget som jul i Danmark.

Hvad er dit største juleønske?

- Nu står jeg her på arbejdet, så jeg ønsker mig, at vi vinder resten af ligaens kampe. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Og hvad jeg så personligt kunne ønske mig, det må komme i anden række lige i øjeblikket.

Hvem I Brøndby vil du gerne sende en julehilsen?

- Supporterne!

Får du mandlen i år?

- Nej, det gør jeg ikke. Den får børnene altid.

Se hvilken bruger, der har vundet dagens præmie og deltag selv i morgendagens konkurrence.

3 Kommentarer